Nigel Farage, leder af det britiske parti Reform UK, tordner lige nu mod Zack Polanski, lederen af The Green Party.

Reform UK-lederen ønsker ham arresteret på grund af et opslag på sociale medier.

Nigel Farage raser mod lederen af Det Grønne Parti. Foto: Andy Rain/EPA/Ritzau Scanpix

Ifølge Daily Mail har lederen af det grønne parti på sin Instagram-profil delt et billede af en ukendt mand med en t-shirt, som er faldet Farage voldsomt for brystet.

På den er en guillotine afbilledet med ordene: 'Vi har kun planer for dig Nigel.'

Reform UK-lederen har delt et screenshot af billedet på sine sociale medier, med ordene:

Zack Polanski har efter nogle timer slettet opslaget. Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

'Hvis jeg skulle lægge noget så opildnende ud, ville jeg forvente at blive anholdt, og det samme burde Polanski.'

Opslaget fra Polanski er dog tilsyneladende blevet slettet nu. Af Farages opslag fremgår det, at fire øvrige profiler har delt billedet.

En talsperson fortæller til Daily Mail, at Polanski fjernede opslaget få timer efter, det blev delt, og at partilederen ikke støtter det »farlige budskab.«

Til trods for det, er billedet nået vidt omkring på sociale medier.

Ifølge det britiske medie, skulle teksten henvise til en sangtitel fra 1979 af det engelske rockband XTC.

Reform UK har ifølge mediet bekræftet, at partiet er ved at indgive en anmeldelse af Polanski.