En far og en søn gjorde i weekenden et ubehageligt fund i Barcelona-forstaden Santa Coloma de Gramenet.

»De opdagede, at der befandt sig noget indeni,« siger en talskvinde for det lokale politi.

Ifølge The Guardian viste det sig, at var liget af en 39-årig mand, der sad fastklemt inde i en papmaché-statue af en dinosaur. Helt præcist i det ene ben.

Indtil videre regner politiet ikke med, at der ligger en forbrydelse bag.

»Manden kom på en eller anden måde ind i statuens ben, hvor han sad fast,« siger talskvinden for politiet:

»Det ser ud til, at han forsøgte at få fat i en mobiltelefon, som han havde tabt forinden. Så kravlede han ind i statuen med hovedet først og kunne ikke komme ud.«

Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen helt præcist har været.

Derfor ved myndighederne heller ikke, hvor længe manden har befundet sig inde i statuen, der forestiller en stegosaurus. Men muligvis i et par dage.

Ifølge lokale medier var han blev meldt savnet af sin familie få timer inden, at faren og sønnen gjorde det ubehagelige fund.