Fans i panik: Hackere fjerner hjemmeside med 18 millioner fan-fiction-værker
Der går nok flere uger, inden der igen er adgang.

Der går nok flere uger, inden der igen er adgang.

Millioner af fans over hele verden er ramt.
De er »i overlevelsestilstand«, som NBC News skriver.

For den såkaldte fanfiction-side Archive of Our Own – bedre kendt som AO3 – er ramt af det, der er blevet beskrevet som »en sikkerhedshændelse«. Ifølge The New York Times er der tale om et hackerangreb.
En af skaberne af sitet, Rebecca Tushnet, har bekræftet det over for mediet.
Det vil sige, at læsere over hele verden i omkring en uge ikke har kunnet få adgang til de i alt 18 millioner værker, hvor brugerne selv har skrevet videre og skabt deres egne fortsættelser af kendte universer.
Altså som 'Star Wars', 'Stranger Things', 'Harry Potter', 'Twilight'og så videre. Heraf er nogle færdigskrevne, andre er stadig under udvikling.
»Vi er klar over, hvilken rollen fanfiction spiller i folks liv, og vi tager det meget alvorligt,« siger førnævnte Rebecca Tushnet.
Løbende har AO3 meldt ud om problemerne på det sociale medie Bluesky, og den seneste tidsramme blev sat sidst i oktober, hvor det lød, at det kan vare to-fire uger, inden hjemmesiden igen er oppe at køre.
Imens har brugerne forsøgt at give hinanden adgang til værkerne andre steder. Som eksempelvis på Reddit.
Også i 2023 var AO3 ramt af et hackerangreb. Dengang varede det kun 28 timer.