Mandag er flere turister blevet evakueret i al hast efter at være strandet ved Jiuzhaigou, som er på UNESCO's verdensarvsliste. 

En enormt kraftig tyfon med navnet 'Noul' har hærget i Kina og har medført omfattende og voldsom regn i de sydlige og centrale regioner, skriver Reuters.

Derfor har myndighederne også udstedt den højeste varsel om pludselige oversvømmelser i dele af landet, og det er absolut ikke det eneste problem, som 'Noul' har medført.

Den kraftige regn startede nemlig et jordskred ved det populære Jiuzhaigou. 

Det lokale medie CCTV oplyser, at turisterne i området bliver evakueret i sikkerhed, og at flere store turistområder vil blive lukket omgående.

Jordskred som følge af den voldsomme regn er et enormt problem i Kina, hvor der blot i juli måned har været fire dødelige jordskred.

Vejreksperter advarer nu om, at den ekstremt kraftige regn vil stige i både hyppighed og intensitet i de kommende uger, og det forventes, at store dele af det nordlige Kina vil opleve 20% til 50% mere nedbør end normalt.