Færøerne. Her skal du hen, før det er for sent

Bare det at lande i Vagar Airport på Færøerne er en kunst. Det er efter sigende nogle af flyselskabernes allerbedste piloter, der bliver betroet at flyve på ruten. For vejret ændrer sig ofte markant med kort varsel.

Jeg har ved flere lejligheder siddet i et fly, der godt bumlende var på vej ned over de grønne fjelde, for så pludselig at mærke, at flyet igen steg op og i stedet fløj mod Reykjavik.

Passagererne ombord har de gange taget det med knusende ro. De er vant til at være i elementernes vold. Der var sågar nogle ombord, der hujede lidt, da meddelelsen om afstikkeren til Reykjavik kom. Alkohol er dyrt på Færøerne, og her fik man mulighed for at få sig et par ekstra sjusser ombord på flyet.

Hvis man ikke har været på Færøerne, så er det svært helt at beskrive, hvor magisk det kan være. De 18 øer, som det lille samfund består af, er næsten allesammen i dag forbundet med tunneler og broer, men sådan har det ikke altid været.

Som dreng har jeg prøvet at være ualmindelig søsyg på en færgeoverfart deroppe. Når vinden kommer, så mærker man virkelig, hvor små vi er i det uendelige Atlanterhav.

Grunden til, at jeg har været en del på Færøerne, er, at min morfar var færing. Ovenikøbet lidt af et nationalklenodie. Han hed Regin Dahl og var digter og komponist. For to år siden overværede jeg en fejring af hans 100-årsdag i Torshavn, og det var virkelig rørende.

Jeg er kommet på Færøerne, siden jeg var dreng, og har været så heldig at være med til mange færøske traditioner. Jeg er blevet præsenteret for det noget specielle, men ret fantastiske køkken, de har deroppe. Det klassiske færøske køkken består i høj grad af får, fugl og fisk.

Det tog mig lidt tid at komme til at holde af fiskaknettir, som er torskeboller med fårefedt.

Jeg var også blandt de sidst omvendte i min danske familie til skærpekød, som er råt lufttørret fårekød. Det hænger i særlige, åbne skure ved de færøske gårde.

Grunden til, at det ikke rådner, er indholdet af salt i luften og de forholdsvise lave temperaturer. Smagen er meget kraftig, nærmest lidt parmaskinkeagtig, men voldsommere. Man skærer kødet af køllen og dypper det i smør og salt. Ofte med kartofler og kærnemælk til, og så en ordentlig snaps.

Snaps kan være en udfordring, når man besøger de fantastiske øer, for mange steder bliver man budt en ordentlig snaps ved ankomst. Jeg har som journalist måttet opgive mit forehavende efter at have besøgt tre-fire husstande.

Til gengæld har jeg sjældent haft det sjovere end ved de våde aftener i Torshavn. Jeg kan huske engang, jeg blev slæbt med på diskotek. Det var helt som diskoteker alle andre steder, altså indtil musikken blev slukket midt om natten, og der i stedet blev sat gang i en kædedans, hvor de ældgamle historier om heltegerninger og svig bliver sunget og skyllet behørigt ned.

Det skal lige siges, at langtfra alle færinger er begejstrede for de stærke sager. Der er en meget udbredt afholdskultur på mange af øerne. Min morfar og hans venner hørte bare ikke til afholdsmændene.

I dag er der fremragende restauranter i den lille hovedstad. Koks har hele to Michelin-stjerner, og der er masser af andre gode spisemuligheder. I det hele taget går turismen på Færøerne stærkt.

I virkeligheden alt for stærkt, og derfor skal man skynde sig derop. For om føje år må man frygte, at alt det fine og særegne er blevet udskiftet med leflen for turisme, ligesom det er tilfældet i Reykjavik.

Fordi næsten alle øerne i dag er forbundne, er det ingen sag at tage på øhop, og det skal man virkelig unde sig selv. Gerne lange gåture over fjeldene eller sejlture til fuglefjeld. Nogle af de små bysamfund er helt vidunderlige, og naturen med frodige fjelde, vandfald og det fantastiske hav er helt enestående.

Den allervestligste ø hedder Mykines. Her skal man stadig sejle ud til, hvis vejret tillader det – eller man kan få en plads i en helikopter, hvis man har råd (det er ikke så dyrt).

På Mykines bor der stadig kun få familier, og her kan man få en idé om, hvor anderledes livet var, dengang der ikke var mange daglige fly fra København, London og Glasgow.

På Mykines fødtes også en af Færøernes allerfineste malere, Samuel Jonsen-Mikines. Det kan anbefales at gå på kunstmuseet i Torshavn og se den permanente udstilling af hans værker. Mørkt, dramatisk og uendeligt smukt.

Jeg har meget svært ved at finde argumenter på, hvorfor man ikke skal tage til Færøerne. Men gør det nu, før denne lille, nordatlantiske perle forandrer sig for altid.