Du får ikke længere mundkurv på, hvis du på Facebook påstår, at coronapandemien kan være opstået i et laboratorium.

Facebook har hidtil fjernet opslag med den slags ytringer, fordi de er blevet opfattet som grundløs, hadefuld retorik mod kinesere. Men nu slår Facebook fuld bak.

Det sociale medie har oplyst, at det er legitimt at lufte det, der tidligere er blevet opfattet som konspirationsteorier.

»Set i lyset af de igangværende undersøgelser af oprindelsen af covid-19 og i konsultation med sundhedseksperter, vil vi ikke længere fjerne påstande om, at covid-19 er menneskeskabt,« lyder det fra en talsperson for Facebook.

Sikkerhedsvagter foran Wuhan Institute of Virology, mens et hold forskere fra WHO inspicerer bygningen i februar 2021.
Sikkerhedsvagter foran Wuhan Institute of Virology, mens et hold forskere fra WHO inspicerer bygningen i februar 2021. Foto: THOMAS PETER
Vis mere

»Vi fortsætter samarbejdet med sundhedseksperter for at holde trit med, hvordan pandemien udvikler sig, og vi opdaterer jævnligt vores politikker i takt med at nye fakta og tendenser dukker op,« lyder det videre.

Meldingen fra Facebook kommer efter, at den amerikanske præsident Joe Biden har meldt ud, at Det Hvide Hus nu officielt anser det for muligt, at pandemien både kan være forårsaget af 'menneskelig kontakt med et smittet dyr eller ved en laboratorieulykke'.

Den ene teori ikke er mere sandsynlig end den anden, lyder det i en pressemeddelelse.