Amerikanske Cory Kapahulehua kan se frem til at tilbringe resten af sit liv bag tremmer.
Og mere til, fristes man til at sige.
For den 44-årige lærer er blevet idømt 187 års fængsel for blandt seksuelt overgreb på to elever, skriver People.
De mere end et dusin tiltaler omfattede også misbrug af et barn, seksuelt overgreb mod en mindreårig, seksuelt misbrug og groft overgreb.
»Den tiltalte brugte sin stilling som lærer til at groome eleverne og udnytte deres tillid,« som anklageren Rachel Mitchell fra Maricopa County har sagt i forbindelse med tirsdagens domsafsigelse:
»Jeg er stolt af, at pigerne har haft mod til at stå frem og forhindre ham i nogensinde at udnytte et barn igen.«
Sagerne går tilbage til 2021, hvor den nu dømte lærer indledte et forhold til både en 14-årige pige og en 17-årige pige på Arizona Agribusiness and Equine Center.
Han skulle have haft sex med dem adskillige gange – også på skolen – og det fortsatte, efter at han fik en fyreseddel året efter.
Den ældste af pigerne flyttede endda ind hos Cory Kapahulehua, da hun blev 18 år.
Han blev arresteret i 2023.

