Køerne til stemmeboksen ventes at blive korte ved tirsdagens parlamentsvalg i Irak.

Sådan lyder vurderingen fra både analytikere og meningsmålinger.

Valg i Irak er i stigende grad præget af, at få sætter deres kryds, og valgdeltagelsen tirsdag forventes at dykke under de rekordlave 41 procent ved parlamentsvalget i 2021.

Mange vælgere er skeptiske og har mistet tilliden til systemet. De tvivler på, at tirsdagens valg kan føre reelle forandringer med sig.

Landets politik bliver betegnet som stillestående. De samme magtfulde grupper har kontrolleret staten og dens olierigdom siden Saddam Husseins fald i 2003.

Imens klager almindelige irakere over udbredt korruption, dårlige offentlige ydelser og arbejdsløshed.

Premierminister Mohammed Shia' al-Sudani forsøger at fortsætte på posten, men det er tvivlsomt på grund af dyb splittelse i den shiapolitiske koalition, der i sin tid valgte premierministeren.

Mange unge kandidater håber at bryde ind i politik, men deres chancer mod de gamle politiske netværk er usikre.

Analytikere advarer om, at lav valgdeltagelse blandt civile kan underminere tilliden til et system, som ifølge kritikere gavner de få og forsømmer de mange.

- For Iraks 21 millioner registrerede vælgere vil tirsdagens afstemning næppe gøre andet end at bekræfte den eksisterende politiske orden, siger politisk analytiker Ahmed Younis, som har base i Iraks hovedstad, Bagdad.

Valget i Irak falder på et følsomt tidspunkt for landet.

Den næste regering skal balancere mellem amerikansk og iransk indflydelse og håndtere en række væbnede grupper, der opererer i Irak. Grupperne står tættere på Irans ledelse og adlyder i højere grad deres egne ledere end den irakiske stat.

Samtidig vokser presset fra USA for at fjerne disse væbnede grupper.

Irak har indtil videre undgået den værste af den regionale uro forårsaget af krigen i Gazastriben. Men Irak vil blive mødt med amerikansk og israelsk vrede, hvis landet ikke formår at holde styr på de Iran-allierede militante.

Irak begyndte at afholde valg i 2005 efter den amerikanske invasion i 2003, der væltede diktatoren Saddam Hussein.

De tidlige valg var præget af sekterisk vold og blev boykottet af sunnimuslimer, da Husseins fald banede vejen for den politiske dominans af det shiamuslimske flertal, som han havde undertrykt under sit lange styre.

/ritzau/Reuters