Han har siddet på magten i Ungarn siden 2010 – her har han endda siddet trygt og godt.
Men tiden kan meget vel være inde for Ungarns siddende premierminister, Viktor Orban – og nu kalder EUs evige hæmsko tilsyneladende på hjælp ude fra.
I hvert fald tyder noget på, at Orbán har haft alle sine tætteste allierede i røret for at få dem til at tilkendegive deres støtte til premierministeren.
Og flere af dem virker til at have taget telefonen, for søndag aften lagde premierministeren en video bestående af en to minutter lang skåltale fra store stemmer fra hele verden til Viktor Orbán.
»Sikkerhed kan ikke tages for givet, det skal vindes, og jeg synes, at Viktor Orban har alle de kvaliteter,« lyder det for eksempel fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
»For ti år siden stod han modigt op mod masseimmigration, og i dag kæmper han for fred i Ukraine,« siger fraktionsformand i det tyske højrefløjsparti AfD i videoen.
Også den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og den argentinske præsident ditto, Javier Milei, har bidraget med rosende ord til den kontroversielle præsidents valgkamp.
Orbán har til tidligere valg ændret på valgsystemet, blandt andet ved at i 2024 at tilføje yderligere elementer til valgloven, der i sin essens gav ekstra mandater til de områder i hovedstaden, Budapest, hvor Orbáns parti, Fidesz, står stærkest.
Også i EU er Ungarn ofte rod til ballade, da landet ofte står i vejen for vigtige beslutninger i unionen, fordi Orbans regering fører en politik, der ikke altid harmonerer med EU-principper.
Siden 2022 har der været spirende modstand af Orbáns regering grundet blandt andet det dårlige sundhedssystem, voldsom inflation og problemer i uddannelsessektoren.
Valget i Ungarn skal senest afvikles i april.

