EU øger nu presset på Storbritannien, Canada og andre internationale partnere for at bidrage mere til Ukraine.

I en tale i EU-Parlamentet i Strasbourg siger EU's præsident, António Costa, onsdag:

- EU og dets medlemsstater står nu for 80 procent af den eksterne støtte til Ukraine.

- Vores internationale partnere skal også træde frem og øge deres bidrag, siger António Costa.

Udmeldingen kommer, på et tidspunkt hvor man i Bruxelles har erkendt, at Ukraine står med et faretruende stort hul i budgettet for 2027. Det lyder på hele 70 milliarder euro. Det svarer til omkring 520 milliarder kroner.

Beløbet er så stort, at Europa beder om hjælp fra internationale partnere for at dække det.

Både Storbritannien og Canada har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med EU, og om kort tid skal EU-toppen til topmøde med begge lande.

Her vil Storbritannien og Canada blive mødt med det europæiske ønske.

Det har hele tiden været EU's forventning, at lande uden for EU også ville betale en del af regningen for krigen.

Sidste år måtte EU-landene opgive at nå til enighed om at bruge de indefrosne russiske midler til at hjælpe Ukraine. I stedet blev 24 af de 27 EU-lande enige om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro.

Fra begyndelsen var tanken, at pengene "kun" skulle dække to tredjedele af Ukraines udgifter i 2026 og 2027 til forsvar og civilsamfund.

Den sidste tredjedel skulle internationale partnere som Storbritannien og Canada levere.

Men det er ikke sket. EU-Kommissionen vurderer, at EU-lånet vil dække Ukraines behov i år, men næste år skal der yderligere finansiering til, hvis Ukraine skal kunne fortsætte krigen.

- Vores vilje til at støtte Ukraine og dets befolkning er større end nogensinde. Der er allerede blevet udbetalt 16 milliarder euro i år fra EU-lånet til brug for Ukraines forsvar.

- Yderligere 17 milliarder euro i budgetassistance vil blive udbetalt i år, hvis Ukraine laver de nødvendige reformer. Vi vil overholde vores forpligtelser, siger António Costa med en slet skjult opfordring til de internationale partnere om at gøre det samme.

Både Storbritannien og Canada kæmper dog ligesom en række EU-lande med Frankrig i spidsen med alvorlige økonomiske udfordringer.

Storbritanniens offentlige nettogæld overstiger nu for første gang nogensinde 3000 milliarder britiske pund. Det svarer til omkring 94 procent af landets bruttonationalprodukt.

Canada er på sin side involveret i en opslidende toldkrig med Trumps USA, der normalt aftager mere end to tredjedele af Canadas vareeksport.

EU-toppen har dog mulighed for at øge presset på de to lande, fordi de begge ser mod EU som en mulig vej til at øge deres eksport og lette nogle af de økonomiske problemer.

Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, har endda udtalt, at det er "muligt", at Labour vil tage en ny folkeafstemning om genindtræden i EU med i partiets næste valgmanifest.

Den første armlægning vil ske den 29. og 30. oktober 2026 i Montreal, Canada.

Her skal Costa og von der Leyen til topmøde med den canadiske premierminister, Mark Carney, for at drøfte handel, energi og et tættere strategisk partnerskab.

Topmødet med Storbritannien holdes efter planen den 20. november i Bruxelles.

RITZAU