Nedtællingen er i gang.

Allerede fra foråret næste år risikerer Ukraine at løbe tør for penge, hvis ikke EU-landene stiller sig bag ny milliardstøtte til det krigshærgede land.

Det fastslår en centralt placeret embedsmand i EU-Kommissionen, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Udmeldingen kommer, mens EU-Kommissionen arbejder på et løsningsforslag, der går ud på at give Ukraine et milliardlån fra de indefrosne russiske midler for at holde landet kørende.

- Hvis vi ikke yder økonomisk støtte, vil det efter alt at dømme føre til et økonomisk kollaps af Ukraine.

- Det vil udsætte Europa for en alvorlig sikkerhedsrisiko, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen har været i kontakt med de ukrainske myndigheder. De skønner, at man kan holde det ukrainske samfund kørende igennem første kvartal 2026. Men derfra slipper pengene op.

Derfor står EU-landene nu over for en ny milliardregning for at kunne hjælpe Ukraine.

- Et præcist skøn er svært at lave. Men det bliver et meget substantielt beløb.

- Alt efter, hvordan konflikten udvikler sig, kan det nemt beløbe sig til 80 milliarder euro for de næste to år, siger embedsmanden.

Det svarer svarer til knap 600 milliarder kroner.

For mange EU-lande er kassen dog tom. Det gælder ikke kun lande som Grækenland, Italien og Spanien, men også EU's tysk-franske motor.

Mandag valgte den nyudpegede franske regering at træde tilbage, mens Frankrigs gæld fortsætter med at vokse.

Samtidig er Tysklands normalt stærke økonomi kørt fast i høje energiomkostninger, manglende investeringer og konkurrence fra Kina.

Derfor har EU-Kommissionen i stedet foreslået at tage et lån fra Ruslands indefrosne midler.

Heraf har Rusland 175 milliarder euro placeret i værdipapircentralen Euroclear i Belgien.

Det beløb ventes at vokse til 185 milliarder inden for få år som følge af renteindtægter.

EU har dog allerede givet Ukraine såkaldte ERA-lån på 45 milliarder euro, som betales med afkastet fra de indefrosne russiske midler.

Derfor skønner Kommissionen, at der vil være 140 milliarder euro tilbage til lån til Ukraine, efter at 45 milliarder af de 185 milliarder euro er afsat som sikkerhed for ERA-lånene.

De 140 milliarder euro vil EU-Kommissionen nu forsøge at gøre klar til Ukraine. Til udbetaling i rater efterhånden som Ukraine får behov for dem.

Det vil dog kræve garantier fra de EU-lande, der stiller sig bag modellen.

Dermed vil Danmark også skulle garantere over for EU, at de danske skatteydere i sidste ende vil betale lånet tilbage, hvis planen slår fejl.

Embedsmanden skønner dog, at risikoen for, at det vil ske er "meget lav".

Embedsmanden peger på, at Ukraine først skal betale lånet tilbage, "når Rusland betaler erstatning for ødelæggelserne under krigen".

- Hvis Rusland ikke betaler erstatning, så forbliver midlerne indefrosne, siger embedsmanden.

Selv om EU-Kommissionen dermed potentielt er klar til at indefryse midlerne evigt, fastholder embedsmanden, at der ikke er tale om konfiskation.

Den skelnen er væsentlig, for selv om det kan synes rigtigt at konfiskere Ruslands penge og give dem til Ukraine, så har EU's jurister ikke kunnet finde en juridisk holdbar vej til at gøre det.

Lånet bygger derfor på en forventning om, at Ukraine betaler lånet tilbage, når Rusland betaler erstatning efter krigen.

Om det sker er dog usikkert, da spørgsmålet først vil blive afklaret i en fredsaftale.

Glipper erstatningen fra Rusland, kan medlemslandene vælge at undlade at ophæve sanktionerne mod Rusland, så pengene fortsat er indefrosne, siger embedsmanden:

- Det er kun, hvis medlemslande beslutter at løfte sanktionerne, selv om Rusland ikke har betalt erstatning, at garantien vil blive udløst.

- Men det er medlemslandene selv, der bestemmer, om de vil løfte sanktionerne eller ej, siger embedsmanden.

Hidtil har EU-landene hver sjette måned skullet forlænge sanktionerne med enstemmighed.

Det har hver gang udløst bekymring for, om Ungarn vil undlade at stemme for.

I givet fald ville sanktionerne blive ophævet, og Rusland ville have krav på at få udbetalt pengene fra Euroclear.

EU-Kommissionen mener dog, at man kan finde en vej uden om Ungarn ved at forlænge sanktionerne med kvalificeret flertal frem for enstemmighed.

- For at det her skal virke, skal vi ændre sanktionsregimet på en måde, der tillader en mere solid indefrysning. Men stadig med mulighed for at løfte sanktionerne.

- Vi mener, at vi har en vej til at gøre det, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen er endnu ikke færdig med forslaget, som først ventes at blive fremlagt efter EU-topmødet i Bruxelles 23. og 24. oktober.

På topmødet vil EU-Kommissionen forsøge at samle input fra EU-landenes ledere til det endelige forslag.

/ritzau/