EU-topmøde i Dublin: Politi har ødelagt mistænkelig anordning
Meldingen kommer, mens flere statsledere er samlet i hovedstaden til uformelt EU-topmøde.
Meldingen kommer, mens flere statsledere er samlet i hovedstaden til uformelt EU-topmøde.
Irsk politi har fredag uskadeliggjort "en primitiv, men funktionsdygtig anordning" i den centrale del af landets hovedstad, Dublin.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Meldingen kommer, mens flere statsledere er samlet i hovedstaden til uformelt EU-topmøde.
Flere europæiske lande har desuden den seneste tid været ramt af flere falske bombetrusler.
Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at der blev reageret på en anmeldelse om en "mistænkelig genstand" i en kontorbygning på Merrion Square, som ligger tæt på den franske ambassade i byen.
- Forsvarets EOD-hold (ammunitionsrydningstjeneste, red.) blev tilkaldt. Holdet har sikret en anordning, der er primitiv, men funktionsdygtig, lyder det.
Det fremgår desuden, at der er blevet indledt en efterforskning.
/ritzau/