EU-Kommissionen foreslår fire flagskibsprojekter i en ny køreplan for oprustningen af EU frem mod 2030. Blandt dem er et styrket forsvar mod droner.

Det fremgår af køreplanen "Preserving Peace - Defence Readiness Roadmap 2030", som blev fremlagt på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, lægger ikke skjul på, at truslen især kommer fra Rusland.

- Rusland har ikke kapacitet til at iværksætte et angreb på EU i dag, men kan forberede sig på det i de kommende år, siger Kaja Kallas.

De fire flagskibsprojekter skal være med til at sikre, at Europa kan afskrække og forsvare sig imod et ethvert angreb fra 2030.

Ud over The European Drone Defence Initiativ er det andet flagskibsprojekt Eastern Flank Watch, som skal styrke overvågningen af den østlige flanke.

European Air Defence Shield skal beskytte Europa mod missilangreb, som dem Rusland gennemfører mod ukrainske byer.

Det sidste flagskibsprojekt kaldet Defence Space Shield skal beskytte Europas aktiviteter og tjenester i rummet.

- Over de kommende år skal vi se en massiv opbygning af Europas forsvarskapaciteter, siger Kaja Kallas.

Hun peger dermed på, at køreplanen ud over de fire flagskibsprojekter også identificere ni områder, hvor de europæiske lande har brug for at lukke huller i deres forsvar.

Her lægger køreplanen op til, at landene på frivillig basis kan indgå i koalitioner af lande, der går sammen om indkøb.

Koalitionerne skal efter planen ledes af et til to lande. De skal sikre de bedst mulige priser og tilstrækkelige indkøb til, at de europæiske lande i fællesskab får lukket hullerne.

Det er endnu ikke klart, hvilke EU-lande der vil stå i spidsen for koalitionerne.

De ni områder er: luft- og missilforsvar, strategiske hjælpemidler, militær mobilitet, artillerisystemer, hybridkrig, missiler og ammunition, droner, landkamp og maritime kapaciteter.

EU har ikke sin egen hær. Derfor er det Nato, der har defineret styrkemålene for de enkelte lande.

Og det vil også være Nato, der skal lede konkrete militære operationer.

EU's køreplan skal derfor ses som en hjælp til indkøb og opbygning af kapaciteter, som ikke overlapper unødigt mellem EU-landene, siger Kaja Kallas.

- Medlemslandene er i førersædet, men det hjælper dem til at koordinere, at vi har køreplanen.

- Den identificerer huller i vores forsvar og støtter op om samarbejdet mellem EU-landene, siger Kaja Kallas.

Pengene skal primært komme fra EU-landene selv.

På Nato-topmødet i Haag sagde Nato-landene ja til at øge forbruget direkte på forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Herudover forpligtede landene sig på at bruge 1,5 procent af bnp til sikkerhed mere bredt. Det kunne eksempelvis være hybridtrusler og droner.

Derudover har EU-Kommissionen stillet såkaldte SAFE-lån til rådighed for de EU-lande, der ønsker det.

Samtidig har EU-Kommissionen givet mulighed for at aktivere en særlig klausul.

Den sikrer, at et ekstra forbrug på forsvar på op til 1,5 procent af bnp ikke bliver talt med, når EU-Kommissionen holder øje med landenes underskud.

Køreplanen ventes at blive vedtaget på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Derefter er målet, at koalitionerne af EU-lande skal være på plads i første kvartal af næste år, så projekterne kan lanceres i midten af 2026.

/ritzau/