Man bør gå videre med kontroversielt forslag om erstatningslån, mener flere EU-lande før topmøde i København.
Flere EU-lande støtter et kontroversielt og juridisk vanskeligt forslag fra EU-Kommissionen om at bruge russiske indefrosne midler i Ukraine.
Det siger de på vej ind til et EU-topmøde i København onsdag, hvor emnet står øverst på dagsordenen.
- Rusland sætter i den grad Europa på prøve. Ukraine har brug for mere. Våben, hjælp og penge. Vi skal bruge de russiske indefrosne midler så meget som muligt til disse ting, siger Estlands premierminister, Kristen Michal, før mødet.
Finlands statsminister, Petteri Orpo, mener, at EU-landene skal "gå videre med forslaget".
EU har allerede besluttet at bruge renter fra indefrosne russiske midler til forsvaret af Ukraine.
Men simpelthen at konfiskere de russiske indeståender i Europa og give dem i såkaldt erstatningslån til Ukraine vil være en større grænse at overskride, vurderer diplomater.
- Vi har brug for en stærk og bæredygtig, langvarig støtte til Ukraine, og det vil være en rigtig god idé med russiske indefrosne midler. Jeg mener, at vi skal gå videre med den, siger Petteri Orpo.
Det er tanken med forslaget, at Ukraine skal betale lånet tilbage, når Rusland en dag - håber EU-landene - betaler erstatning for ødelæggelserne i Ukraine.
Følgerne af at konfiskere et fremmed lands penge bekymrer dog nogle EU-lande. Hvad vil det eksempelvis gøre ved andre nationers lyst til at investere i Europa, hvis EU kan træffe så vidtgående en beslutning?
Der tales om, at EU-landene er nødt til at stille en form for garanti for de "lånte" russiske penge.
Det kan betyde, at Danmark og andre EU-lande skal garantere for pengene, så regningen i sidste ende kan havne hos skattebetalerne.
Danmark støtter forslaget, har statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag sagt.
Rusland advarer kraftigt imod, at EU-landene går den vej. Talsmand i Kreml Dmitrij Peskov tilføjer, at de personer, som i givet fald står bag, vil blive retsforfulgt og "stillet til ansvar".
- Vi taler om planer om ulovligt at konfiskere russisk ejendom. I Rusland kalder vi det helt enkelt tyveri, siger Peskov ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er heller ikke alle EU-lande, som er lige begejstrede for idéen. Blandt andet har Belgien en særlig bekymring for mulige konsekvenser, da pengene står på belgiske konti.
Luxembourgs premierminister, Luc Frieden, er ikke overbevist om modellen, og han savner svar på flere spørgsmål:
- Det er et forslag, som rejser en hel række af spørgsmål, og jeg vil gerne have svar på dem først. Blandt andet om, hvordan de lån skal betales tilbage, og hvad der sker, hvis Rusland ikke betaler krigsskadeserstatning i en fredsaftale.
Det er ikke ventet, at EU-landene træffer endelig afgørelse om spørgsmålet i dag, da der netop udestår juridiske udfordringer og nationale bekymringer.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, understreger før mødet i København, at en mulig model ikke må være i strid med folkeretten.
/ritzau/