EU-landene har fredag godkendt en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.

Dermed tager EU-landene et vigtigt skridt imod at sikre, at de russiske midler forbliver indefrosset, så de eventuelt kan bruges til et "erstatningslån" til Ukraine.

Det skriver EU's præsident, António Costa, på det sociale medie X.

- På EU-topmødet i oktober forpligtede EU's ledere sig til at holde russiske aktiver indefrosne, indtil Rusland afslutter sin aggressionskrig mod Ukraine og kompenserer for de forvoldte skader. I dag har vi indfriet denne forpligtelse.

- Næste skridt: at sikre Ukraines finansielle behov for 2026-27, skriver Costa.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure, hvor 25 EU-lande sagde ja, mens to sagde nej.

Ifølge netmediet Politico var det Belgien og Italien, der stemte nej.

Dermed får Belgien nu overraskende støtte fra EU's tredjestørste land målt på befolkning til sin fortsatte modstand mod erstatningslånet.

Ifølge Politico har Italien desuden udarbejdet et dokument sammen med Belgien, Bulgarien og Malta.

Her beder de fire lande EU-Kommissionen se på alternative muligheder til at hjælpe Ukraine.

De fire lande skriver i dokumentet, at de "opfordrer Kommissionen og Rådet til at fortsætte med at undersøge og drøfte alternative muligheder i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten med forudsigelige parametre, der udgør betydeligt mindre risici, for at imødekomme Ukraines finansielle behov på grundlag af en EU-lånefacilitet eller brofinansieringsløsninger".

Med andre ord: Ukraine skal have hjælp. Men et erstatningslån taget fra de indefrosne russiske midler er ifølge de fire lande for risikabelt.

Det er ellers håbet, at EU-landenes stats- og regeringschefer kan træffe beslutningen på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.

- Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi , at det er erstatningslånet, sagde Stephanie Lose fredag.

Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et "lån".

Tanken er, at Rusland derefter i en fredsaftale skal betale Ukraine erstatning for de massive ødelæggelser under krigen.

De penge skal Ukraine så bruge til at betale Rusland tilbage for erstatningslånet.

Men det er ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, som måske bliver forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump.

Derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.

Det vil sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Belgien er central i spørgsmålet, fordi hovedparten af midlerne - 140 milliarder euro - er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.

Stats- og regeringscheferne har i teorien mulighed for at vedtage lånet med kvalificeret flertal uden om Belgien.

Men i realiteten ønsker man Belgiens opbakning for at undgå en konflikt om det enorme beløb, der svarer til over 1000 milliarder kroner.

EU-Kommissionens tidligere alternativer til erstatningslånet er et fælles EU-lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Men det skal vedtages enstemmigt, og her ventes Ungarn at blokere.

Den sidste mulighed er, at en gruppe af lande går sammen om selv at donere pengene til Ukraine.

Men det vil formentlig igen betyde, at Danmark, Tyskland og en række østeuropæiske lande skal bære byrden, mens andre lande dukker sig.

Det er også en af grundene til, at erstatningslånet er den bedste løsning, mener Stephanie Lose.

- Det er vigtigt, at Europa løser det sammen.

- Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar, sagde Stephanie Lose fredag i Bruxelles.

/ritzau/