Flere EU-lande meddeler, at de har modtaget de første personer fra tredjelande, som nu gennemgår de nye procedurer, der er del af EU's asyl- og migrationspagt.

Det siger EU-kommissær for indre anliggender og migration, Magnus Brunner.

Udmeldingen kommer på et pressemøde i Cypern på dagen for migrationspagtens ikrafttrædelse.

- EU-lande rapporterer i dag om de første ankomster, hvor de nye procedurer bliver anvendt, siger Magnus Brunner.

Dermed træder EU nu ind i en ny æra på asyl- og migrationsområdet, efter at de fælles regler i pagten har været otte år undervejs.

Pagten er ifølge Magnus Brunner et forsøg på at rette op på situationen fra 2015, hvor EU stod uden fælles regler og uden fælles politikker, da mere end én million personer fra blandt andet Syrien søgte ind i Europa.

- For ti år siden havde ingen regler og intet system. Derfor havde vi ikke kontrol med ankomsterne til Europa.

- For første gang har vi nu et fælleseuropæisk svar. Det er en milepæl for Europa, siger Magnus Brunner.

EU's asyl- og migrationspagt består af i alt ti retsakter.

De skal tilsammen gøre asylprocessen i EU mere effektiv, skabe ens regler for screening af personer, der krydser grænser, samt sikre en retfærdig fordeling af migranter.

Målet er at få antallet af "ulovlige indrejser" ned, så der er mulighed for at hjælpe dem, der reelt har behov for beskyttelse, siger Magnus Brunner.

- Vi har allerede set en forandring. Tallene er begyndt at falde, siger Magnus Brunner.

Han fremhæver, at antallet af "ulovlige indrejser" er faldet med 55 procent over de seneste to år, hvor EU har arbejdet med at skærpe reglerne.

Reglerne i selve pagten er blandt andet blevet suppleret med en liste over såkaldt sikre lande, der ikke giver adgang til asyl i Europa.

Det betyder, at personer fra eksempelvis Bangladesh har fået besked om, at de ikke kan forvente at få beskyttelse i EU.

Ifølge Brunner er udviklingen særlig tydelig på den såkaldte Vestbalkan-rute.

Her antallet af "ulovlige indrejser" faldet med 90 procent. På ruten fra Tyrkiet til de græske øer er faldet på 67 procent.

- Meget går i den rigtige retning, siger Magnus Brunner.

Asyl- og migrationspagten ventes i næste uge at blive fulgt op med et ja fra et flertal i EU-Parlamentet til tilbagesendelsesforordningen.

Den åbner for udrejsecentre i lande uden for EU.

Stramningerne i EU's asyl- og migrationspolitik har til gengæld mødt modstand fra flygtningeorganisationer.

Blandt dem paraplyorganisationen Platform for internationalt samarbejde om migranter uden opholdstilladelse (PICUM).

- Denne pagt udrulles i hele EU med begrænset gennemsigtighed og næsten ingen inddragelse af civilsamfundet.

- Samtidig halter implementeringen bagefter i mange medlemsstater, især når det gælder de få beskyttelseselementer for personer, der søger asyl, siger Silvia Carta, der er såkaldt Advocacy Officer hos PICUM.

Magnus Brunner afviser dog kritikken af manglende retssikkerhed i pagten.

Han fremhæver, at IOM og UNHCR, der er FN's organisationer på migrations- og flygtningeområdet, monitorerer pagten.

- IOM og UNHCR har set på reformerne, og de vil fortsætte med at monitorere arbejdet. Det er vigtigt, at vi får reglerne til at virke for at skaffe rum til rigtig beskyttelse.

- Vi kan ikke understøtte en forretningsmodel, der tjener penge på at smugle mennesker uden beskyttelsesbehov ind i Europa, siger Magnus Brunner.

/ritzau/