EU skal udvides med flere nye lande. Og beslutningen rykker stadig tættere på.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Vi er mere engagerede end nogensinde i at gøre EU-udvidelsen til virkelighed.

- For en større union betyder et stærkere og mere indflydelsesrigt Europa på den globale scene, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, i forbindelse med at EU-Kommissionen tirsdag fremlagde en rapport om fremskridtene for de ni lande, der står på spring til at komme med i EU.

Rapporten viser, at EU-Kommissionen ser mulighed for, at fire lande måske kan blive klar til at blive medlem af EU allerede i 2028.

De fire lande er: Montenegro, Albanien, Ukraine og Moldova.

Medlemskab af EU kræver dog, at de fire lande fortsætter reformsporet og i nogle tilfælde sætter mere fart på.

Ellers vil EU-døren ifølge von der Leyen forblive lukket.

- Det skal og vil fortsat være en proces baseret på fortjeneste. Vores pakke indeholder specifikke anbefalinger til alle vores partnere.

- Og til dem alle siger vi: EU-tiltrædelse er et unikt tilbud. Et løfte om fred, velstand og solidaritet. Med de rette reformer og en stærk politisk vilje kan I alle gribe denne mulighed, siger von der Leyen.

Rapporten viser, at Montenegro og Albanien er længst fremme i processen.

Montenegro håber at afslutte optagelsesforhandlingerne allerede næste år.

- Forudsat at reformtempoet opretholdes, er Montenegro på vej til at nå dette ambitiøse mål, hedder det i rapporten.

Albanien går efter at afslutte optagelsesforhandlingerne i 2027. Og det er landet på vej til, hvis man holder reformtempoet, vurderer EU-Kommissionen.

I næste række af kandidatlande kommer Ukraine og Moldova.

EU-Kommissionen vil arbejde for, at alle forhandlingsområder åbnes med Ukraine inden udgangen af året, fremgår det af rapporten. Det har Ungarn dog hidtil blokeret.

Ukraines status har også fået skrammer efter at landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, hen over sommeren forsøgte at få vedtaget en lov, der ville stække Ukraines antikorruptionsmyndigheder.

Det er i strid med kravene for at blive optaget i EU. Og det er særligt kritisk for Ukraine, der lige nu modtager enorme milliardbeløb i støtte under krigen mod Rusland.

Zelenskyj trak loven tilbage efter folkelige protester, hvilket i hvert fald på overfladen har formildet EU-Kommissionen, der ser gode muligheder for, at Ukraine kan komme med i EU. Også selv om det vil tage lidt længere tid:

- Den ukrainske regering har givet udtryk for, at den har til hensigt at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne inden udgangen af 2028.

- Kommissionen er fast besluttet på at støtte dette ambitiøse mål, men mener, at det for at nå det er nødvendigt at fremskynde reformtempoet, navnlig med hensyn til de grundlæggende principper, især retsstatsprincippet, hedder det i rapporten.

Moldova har hidtil fulgtes ad med Ukraine i forhandlingerne. Landet går efter at afslutte forhandlingerne i første del af 2028. Det mål er ifølge EU-Kommissionen "ambitiøst, men opnåeligt".

Dermed kan EU-landenes stats- og regeringschefer snart skulle tage stilling til, om de i sidste ende så også vil lukke landene ind i EU. Det fastslår EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

- Det er realistisk, at nye lande kan komme med i EU i 2030, siger Kaja Kallas.

Det kræver dog enstemmighed blandt alle de eksisterende 27 EU-lande, før et nyt land kan blive medlem.

/ritzau/