Etna har i efterhånden mange år været en af de mest aktive vulkaner i verden, og nu er den i udbrud igen.

Vulkanen, der måler hele 3.324 meter i højden, er den højeste aktive vulkan i hele Europa.

Men selv om det ser voldsomt ud på billederne, så er der ingen panik. Det skyldes, at myndighederne har konkluderet, at de omkringliggende byer ikke er fare på nuværende tidspunkt.

Du kan se, hvordan det ser ud, når den store vulkan er i udbrud øverst i artiklen.

Etna er i udbrud igen.
Etna er i udbrud igen. Foto: HANDOUT
Vis mere

Videoen viser ikke overraskende, at røgskyen kan ses flere kilometer væk. Det vides ikke præcist, hvor længe udbruddet vil stå på.

Der er taget utallige billeder af Etna siden tirsdag, og de viser en farverig sky af røg og aske samt lava, der løber ned ad vulkanen.

Etna ligger på Siciliens østkyst i Italien, og Catania er en af de større byer, som ligger tæt på vulkanen. Myndighederne har valgt at lukke byens lufthavn for en sikkerheds skyld.

Udbruddet begyndte tirsdag, og det opstod ved Etnas sydøstlige krater. Beredskabsmyndighederne i området skriver på Twitter, at de holder øje med situationen i landsbyerne Linguaglossa, Fornazzo og Milo.

Foto: HANDOUT
Vis mere