Det er april 2019. En lille svensk pige holder sin to år ældre søster tæt ind til sig. Lige så længe de begge kan huske, er de hver nat faldet i søvn hånd i hånd.
De fortæller hinanden, at de snart ses igen. Når den lille pige skal holde sin treårs fødselsdag. Begge er uvidende om, at det er sidste gang, de holder hinandens hænder. 10 måneder efter er den lille pige død.
Svigtene, hun var udsat for i sit korte liv, er ubegribelige.
Et lille barn, der først blev forladt af sine forældre, og som siden blev tvunget til at forlade den plejemor, der havde elsket hende, siden hun var syv uger gammel.
Som måtte tage afsked med den søster, hvis hånd hun havde holdt fast i, så længe hun kunne huske. Den far, der spillede og sang for hende, så hun smilede og grinede højt.
Et barn, der skreg og græd fortvivlet, da hun blev tilbagegivet til sine biologiske forældre. Som efter alt at dømme levede i et helvede i 10 måneder, indtil hun døde efter at have været udsat for vold og med stoffer i blodet.
Tre år gammel.
Nu spørger hele Sverige sig selv, hvordan det kunne ske. Hvordan kunne et barn i et af de mest udviklede velfærdssamfund i verden blive svigtet så grusomt?
Pigen hed Esmeralda, og hun blev født i april 2016 med abstinenser. Hendes forældre var narkomaner og psykisk syge, og hendes far blev på daværende tidspunkt anset for at være en så stor trussel mod den lille pige, at hendes personoplysninger blev gjort hemmelige.
Da Esmeralda var ni dage gammel, forlod hendes mor hende på det hjem, hvor de begge boede.
Den lille pige fik kælenavnet ‘Lille Hjerte’ af de sociale myndigheder.
Seks uger senere holdt Melinda Jacobs for første gang det, der blev hendes 'Lille Hjerte', i armene. Hun er plejemor, og fra det øjeblik, hvor hun mærkede den lille babys tunge, fugtige hoved mod sit bryst og så ind i hendes blå øjne, mærkede hun en stærk og betingelsesløs kærlighed til den lille pige.
Hun lovede at beskytte hende. At ingen nogensinde skulle gøre hende ondt.
Det fortæller Melinda Jacobs til Dagens Nyheter, der var den første svenske avis til at kortlægge det rystende forløb i en hjerteskærende fortælling, der har fået de svenske politikere til at spærre øjnene op og resten af de svenske medier til at følge trop med kritiske artikler.
Da Esmeralda var et halvt år gammel, kom hun hjem til Melinda Jacobs at bo sammen med sin plejefar og parrets tre døtre.
Hun knyttede sig især til sin to år ældre søster Vendla, og hver eneste aften lå de to piger i samme seng og holdt i hånd, til de faldt i søvn, fortæller Melinda Jacobs til Dagens Nyheter.
Hos plejefamilien fik Esmeralda den beskyttelse, kærlighed og nærhed, hun hungrede efter.
Hun grinede. Hun dansede. Hun trivedes.
Hendes plejefamilie levede i en konstant angst for, at de pludselig ville miste hende, men de sociale myndigheder beroligede dem.
Der var ikke noget, som tydede på, at de biologiske forældre kunne varetage hendes behov. Det ville være forkert at fjerne hende fra plejefamilien. Den eneste mor og far hun nogensinde havde kendt.
Men nogle måneder før Esmeralda fyldte to år, fik hendes plejeforældre den besked, de havde frygtet.
Hendes biologiske forældre ville have hende tilbage.
De sociale myndigheder modsatte sig.
Pigen var tryg og tilknyttet til plejefamilien. Hendes biologiske far havde ikke set hende, siden hun blev født. Forældrene ville ikke lade sig teste, så man kunne se, om de var stoffri. Moren havde fortsat psykiske problemer, og samarbejdet med de sociale myndigheder fungerede ikke. Forældrene nægtede også at modtage hjælp og støtte.
Det ville skade den lille pige at fjerne hende, fastslog de sociale myndigheder.
Domstolene afviste, at de biologiske forældre kunne få datteren tilbage, men forældrene klagede over afgørelsen.
Fire måneder efter, den 20. september 2018, traf Kämmarrätten, der skulle behandle klagen, en ny afgørelse.
Den lille pige skulle tilbage til sine biologiske forældre.
Beslutningen virker uforståelig. For ligesom i Danmark skal lovgivningen tilgodese barnet - ikke forældrene.
Men Esmeralda blev flyttet, fordi Kämmarrätten vurderede, at de biologiske forældres situation var forbedret. Samtidig sagde forældrene nu, at de ville tage imod al den støtte, de kunne få, hvis bare de fik datteren hjem.
Og den lille pige kunne bevare kontakten til plejeforældrene, forsikrede den biologiske mor.
De sociale myndigheder protesterede på det kraftigste.
Beslutningen stod dog ikke til at ændre, og henover vinteren 2018 og foråret 2019 begyndte de biologiske forældre at have mere og mere samvær med Esmeralda.
Den lille pige reagerede kraftigt. Hun begyndte pludselig at bruge ble igen til trods for, at hun havde været renlig i flere måneder.
Hun skreg og græd fortvivlet, når forældrene kørte hende til samværet med de biologiske forældre. Ofte måtte hendes plejemor opgive at få overtøj på hende og med magt tvinge hende ind i bilen.
Hun var to år gammel. Hun protesterede på den eneste måde, hun kunne. Men systemet lyttede ikke.
Kort før hendes tre-års fødselsdag så plejefamilien hende for sidste gang.
De biologiske forældre afbrød kontakten, og Melinda Jacobs kunne intet stille op.
»Der findes ingen ord for det. Det er tortur. Jeg ved, at hun findes, men jeg kan ikke møde hende. Jeg kan ikke holde om hende. Ikke trøste hende. Jeg ved ikke, hvordan hun har det,« siger Melinda Jacobs til Dagens Nyheter.
Det er begrænset, hvad man ved om de sidste 10 måneder i Esmeraldas liv.
Plejefamilien blev ved juletid kontaktet af en anonym person, som kender den biologiske familie. Personen var bekymret for Esmeralda.
Den lille pige var svær at komme i kontakt med, fik hendes plejemor at vide.
Det sociale tilsyn rykkede ud, men vurderede ikke, at situationen i familiens hjem krævede akut indgriben.
I januar forsøgte de sociale myndigheder gentagne gange at etablere møder med de biologiske forældre, men møderne var frivillige, og forældrene aflyste.
30. januar i år blev Melinda Jacobs indkaldt til møde med på kommunen.
Hun nåede at tænke, at nu var øjeblikket kommet. Nu skulle hun have sit lille hjerte retur.
Men Esmeralda var død.
Obduktionsrapporten afslørede senere, at den lille pige døde efter at have været udsat for stump vold. Hun havde narkotika i blodet, og man formoder, at hun har sultet i forældrenes varetægt, fordi hun var meget underernæret.
Da myndighederne fandt hende, havde hun ligget død i to dage under en seng i forældrenes hjem. Pakket ind i en plastikpose.
Esmeraldas far døde i politiets varetægt tidligere på året, og mandag gik retssagen mod hendes mor i gang.
Hun er tiltalt for sin lille datters død, men nægter sig skyldig og har forklaret, at pigen døde efter at være faldet i badekarret.
De personer, der er ansvarlige for, at den lille pige blev flyttet hjem til sine forældre, er ikke blevet stillet offfentligt til ansvar, men sagen har fået regeringen til at iværsætte en udredning på området, der skal se på, om loven skal ændres, så den i højere grad tilgodeser barnets bedste i lignende sager.
Fortællingen om Esmeralda er blevet til på baggrund af artikler i flere svenske medier herunder Dagens Nyheter og Aftonbladet.
