Den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev, som i dag har indflydelse i form af sin post som næstformand i Ruslands sikkerhedsråd, er nu landet i det normalt hermetisk lukkede Nordkorea.

I den forbindelse har han selv delt et kort videoklip og er kommet med en kort – men kontant – kommentar.

Dmitrij Medvedev  blev taget imod af Nordkoreas viceudenrigsminister, Im Chon Il.
Dmitrij Medvedev  blev taget imod af Nordkoreas viceudenrigsminister, Im Chon Il. Foto: EPA/EKATERINA SHTUKINA/SPUTNIK/GOVERNMENT PRESS SERVICE / POOL/Ritzau Scanpix

Kommentaren har han skrevet i et opslag på X:

»Ankom til 80-årsdagen for Koreas Arbejderparti,« indleder han opslaget, hvortil han har delt en video, hvor man ser ham bliver modtaget i landets hovedstad og politiske magtcentrum, Pyongyang:

»Tiden går. Venner holder sammen. Fjender skælver.«

Kommentaren følger den stil, Dmitrij Medvedev de senere år har anlagt, hvor han har stået bag flere både indirekte og direkte trusler mod Vesten.

Særligt i forbindelse med den russiske krig i Ukraine.

Forholdet mellem Rusland og Nordkorea er sideløbende med krigen blevet tættere, og både den russiske præsident, Vladimir Putin, og den nordkoreanske præsident, Kim Jong-un, har flere gange besøgt hinanden og underskrevet aftaler om at styrke relationen mellem de to lande.

Medvedevs besøg i det lukkede land finder denne gang sted i forbindelse med fejringen af 80-årsdagen for grundlæggelsen af ​​Nordkoreas regeringsparti,

Den forhenværende russiske præsident er ikke den eneste, der tager turen til Nordkorea i den forbindelse.

Dmitrij Medvedev ses her ankomme i Nordkorea.
Dmitrij Medvedev ses her ankomme i Nordkorea. Foto: EPA/EKATERINA SHTUKINA/SPUTNIK/GOVERNMENT PRESS SERVICE / POOL/Ritzau Scanpix

Også den Kinas premierminister, Li Qiang, vil sammen med en delegation besøg landet fra torsdag til lørdag.

Det markerer samtidig det højest rangerede besøg i Nordkorea af en kinesisk leder siden 2019.