Han siger det usædvanligt direkte.
Europa står lige nu i den farligste situation siden anden verdenskrig.
For hvis Ukraine taber krigen mod Rusland, får Putin bekræftet, at vold virker.
Og så står verden pludselig i en situation, hvor Putin har lært, at han får det som han vil have det, hvis han bruger militær magt.
Sådan lød det fra NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg, da han holdt en tale ved den politiske sommerlejr på den norske ø Utøya, der finder sted fra den 3. til 7. august 2022.
»Det er en meget klar melding, han kommer med. Stoltenberg understreger i dag, at man betragter Rusland som en meget stor trussel mod stabiliteten og freden i Europa,« lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Spidsboel peger på, at der efter snart seks måneders krig i Ukraine begynder at vise sig tegn på en aftagende interesse for krigen i Ukraine blandt mange europæiske lande, der ikke længere står klar med samme mængde nærmest ubetingede støtte til ukrainernes kamp mod russerne.
»Derfor kan man også forstå Stoltenbergs melding i dag som en påmindelse om, hvor afgørende for vores sikkerhed det faktisk er, at Ukraine ikke taber krigen. Det er en opfordring til NATO-landene om at holde fast og stå ved de aftaler, man lavede, dengang krigen først brød ud,« siger Flemming Spidsboel.
Hans forskerkollega, udenrigspolitisk analytiker på DIIS, Jakob Linnet Schmidt, er enig i, at Jens Stoltenbergs udmelding primært skal forstås som en kraftig opfordring til NATO-landene om vigtigheden af at holde fast i støtten til Ukraine.
»Der er ikke noget i det, Stoltenberg siger i dag, der direkte peger på, at man vurderer, at truslen fra Rusland er eskaleret siden invasion af Ukraine. I stedet er det en stærk opfordring til, at man holder fast i støtten til Ukraine, fordi konsekvenserne af ikke at gøre det kan blive store,« siger Jakob Linnet Schmidt.
Når Stoltenberg i sin tale i dag taler om, at Europa risikerer en ny storkrig, er det derfor ikke for at skabe unødig frygt, men en understregning af det budskab, NATO har været ude med siden Ruslands invasion af Ukraine, nemlig at Ruslands ageren er en voldsom udfordring af den verdensorden, man har set siden afslutningen af Den Kolde Krig.
»Vurdering fra NATOs side er, at hvis Putin får held med at udvide landegrænser med militær magt, vil man se en dominoeffekt, hvor man vil invadere nye lande,« siger Jakob Linnet Schmidt.
I første omgang vil det formentlig være nogle af de områder, hvor der er etnisk-russiske mindretal i det gamle Sovjetunionen, som Putin vil forsøge at gå efter, hvis han ender med at vinde krigen i Ukraine.
Herhjemme anslår Finansministeriet, at krigen i Ukraine i år kommer til at koste statskassen over 50 milliarder kroner. Oveni det kommer ekstra udgifter til at modtage ukrainske flygtninge.