Jeffrey Epsteins selvmord i sin fængselscelle har alt andet end lagt låg på den store sag om mulig menneskehandel og alvorlige overgreb.

Nu bliver den afdøde milliardærs bror Mark Epstein også draget ind i sagen.

Fordi mens konspirationsteorierne om Jeffrey Epsteins selvmord fortsat kommer flyvende, så er der nogen, som har vendt deres øjne mod Mark Epstein og hans rolle.

Alt tyder på, at han er utrolig velhavende, men folk kan ikke finde frem til, hvor pengene kommer fra. Det skriver The Daily Beast.

Mark Epsteins har afvist alle beskyldninger om at have forbindelse til sin brors forretninger.

Men mindst en af Mark Epsteins boliger er gentagne gange dukket op i forbindelse med sagen om hans brors menneskehandel.

Han blev kontaktet af The Daily Beast, men nægtede at svare på spørgsmålene og lagde på.

‘Siden præsidenten i USA ikke vil fortælle sin forretningsinformation, og der er mange sammenhængende grunde for ham til at gøre det, og siden jeg ikke er blevet anklaget for at have gjort noget galt af myndighederne, ser jeg ingen grund til, hvorfor jeg eller nogen anden amerikaner skulle gøre det,’ skriver Mark Epstein i en besked til dem.

Angiveligt har Mark Epstein været halvt trukket tilbage fra arbejde i omkring 25 år, og det er det, som undrer folk. Fordi hvordan kan han så have tjent alle de penge?

Mediet taler om, at det tætteste bånd mellem brødrene er et ejendomsselskab. Navnet er Ossa Properties, og det selskab har på et tidspunkt ejet op mod 500 ejendomme rundt omkring i New York.

En af de boliger er angiveligt et sted, som er blevet benyttet til at huse ofre i den seksuelle ring for mindreårige.

Der er ikke officielle anklager mod Mark Epstein.