Enighed i senatet: Vil have anholdt tidligere Trump-rådgiver
Den tidligere sundhedsembedsmand Anthony Fauci risikerer at blive retsforfulgt, efter han nægtede at svare på spørgsmål i senatet.

Den tidligere sundhedsembedsmand Anthony Fauci risikerer at blive retsforfulgt, efter han nægtede at svare på spørgsmål i senatet.

Det amerikanske senat har torsdag eftermiddag stemt for en anholdelse af den tidligere sundhedsembedsmand og Trump-rådgiver Anthony Fauci.
Det skriver blandt andet BBC.
Det sker efter, at han under en høring i senatet nægtede at svare på spørgsmål, der undersøger hans håndtering af coronapandemien mere end 100 gange. Og det kan medføre strafferetligt ansvar.
Flere republikanske politikere mistænker ham for at have spillet en central rolle i at dække over oplysninger om coronavirussens oprindelse.
Afstemningen baner vejen for, at sagen kan henvises til justitsministeriet med henblik på en potentiel retsforfølgelse.
Det er dog fortsat uklart, om ministeriet vil forfølge sagen.
Anthony Fauci blev et kendt navn i USA under coronapandemien, hvor han var en af de mest fremtrædende sundhedsrådgivere.
Derudover rådgav både Donald Trump og Joe Biden under pandemien.