Du kan tale med Jens om krig, nærdødsoplevelser og frygten for at dø, uden at han fortrækker en mine.

Men nævner du én bestemt person - og savnet til vedkommende - skælver stemmen straks:

Hans søn.

For selvom Jens nu i over fire år har kæmpet for ukraineners frihed i krigen mod Rusland, så har ét altoverskyggende spørgsmål igen og igen banket på:

Var det dét værd at forlade sin nu 19-årige søn for at drage i krig?

»Jeg ved sgu ikke, om jeg havde gjort det igen, hvis jeg kunne vælge forfra. Det er jeg ikke sikker på. Det koster på den personlige konto - det gør det, altså. Der har været et stort savn,« fortæller Jens.

Den 50-årige dansker har kæmpet i Ukraine siden foråret 2022, hvor russerne påbegyndte invasionen.

Mere end en håndfuld gange har han været såret - i et par tilfælde alvorligt. 

»Min søn var bekymret i starten, men tror jeg mere, at han nu er stolt over det, som jeg gør. Det er min fornemmelse. Vi skriver stort set hver dag sammen,« siger Jens.

Han har både ageret finskytte i de første år af krigen, ligesom han i de senere år har trænet massevis af udenlandske soldater i Ukraine.

Måske et spørgsmål presser sig på hos dig:

Hvis han savner sin søn så meget - hvorfor tager han så ikke bare hjem fra den krig, der bliver kæmpet i et andet land end 'hans eget'?

Jens i Ukraine

Men her er svaret klart for Jens.

»Nu har man startet noget, og man har opbygget et gigantisk netværk. Jeg kender ekstremt mange mennesker hernede, som regner med mig, og som jeg ser som venner og familie. Jeg tror, jeg ville være ked af det, hvis jeg tog hjem, fordi jeg ville føle, at jeg skuffede dem. Men det er svært,« siger Jens og fortsætter:

»Min søn bor hos sin mor, og det går rigtig godt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk ikke, at jeg ville kunne tilbyde ham det samme.«

I stedet har Jens sørget for, at han har en håndfuld venner, der tager sig af hans søn og laver nogle af de ting, man kan lave med sin far.

Eksempelvis har en af vennerne taget sønnen med ud at skyde.

»Jeg har nogle gode kammerater, der har sørget for, at min knægt har det godt, og så betyder det selvfølgelig også alt, at han selv har det okay med, at jeg er her,« siger Jens.