En sort bjørn dræbte i fredags en kvinde i Colorado.
Den 39-årige kvinde blev fundet af sin kæreste på en sti tæt på deres hjem.
Det skriver Insider.
Kæresten fortalte udsendte fra den lokale politistation, at han vendte hjem klokken 20.30, hvor der intet tegn var af kæresten, men at deres to hunde var uden for huset.
Manden søgte efter hende på en sti, de brugte til at gå med hundene, og det var her, han fandt liget omkring 21.30.
I en udtalelse fra CPW (Colorado Parks and Wildlife red.) siger de, at man fandt en masse bjørne lort og hår på stedet. Derudover var der tegn på, at bjørnen havde indtaget noget af kvindens krop.
Efterfølgende satte CPW hunde ud i området, som lokaliserede en hun sort bjørn og hendes to unger. De blev hurtigt skudt 'ud fra et forsigtighedsprincip'.
»Dette er en tragisk begivenhed og en trist påmindelse om, at bjørne er vilde og potentielt farlige. Bjørnene blev skudt for en sikkerhedsskyld,« sagde Cory Chick, regionschef i CPW.
Det er kun fjerde gang i delstaten Colorado, at en person er blevet dræbt af en bjørn siden, man begyndte at bogføre tilfælde for 60 år siden.
De andre tilfælde var i juli 1971, august 1993 og i august 2009.