Hundrede millioner kinesere ser på dem. I løbet af kun godt en uge er det lykkedes 15 vilde elefanter at blive stjerner. Seerne er simpelthen vilde med dem.
De 15 dyr har vandret omkring i det sydlige Kina i omkring et år. De har tilbagelagt godt 500 kilometer, siden de forlod deres oprindelige hjem i vildtreservatet i Xishuangbanna, Yunnan. Der skriver Sky News.
Nu er de kun 75 kilometer fra Kunming. Den er provinshovedstad og er hjemsted for syv millioner mennesker.
Elefanterne har selvfølgeligt lavet ravage på vejen. De brød ind hos farmerne for at lede efter føde og vand.

Og de har sågar vovet sig ind på et alderdomshjem. En af beboerne der blev så forskrækket, at han gemte sig under sengen
Siden de er begyndt at følge elefanternes liv og levned med droner, så har myndighederne forsøgt at holde dem fri af problemer.
Videooptagelserne af elefanterne bliver hver dag set af millioner af kinesere. Men de er ikke enige om, hvorfor de er taget på den årelange udflugt.
»Der er kommet flere elefanter til, efter at krybskytteriet er stoppet,« siger Wenjing Pan, fra Greenpeace East Asia til Sky News.

»Samtidig stiger befolkningstætheden, og de mister mere og mere land. De forsøger at få flokken til at skifte retning, og de lokale myndigheder betaler for det, farmerne taber på grund af skaderne fra elefanterne.«
Selv tusinder af kilometer borte, i Beijing, er de store dyr et stort samtaleemne.
En indbygger i Beijing siger, at elefanternes rejse 'må være, fordi mennesket har gjort noget'.
»Hvorfor har de gået så langt for at finde et nyt sted, de kan kalde hjem? Er det, fordi mennesket har ødelagt deres gamle hjem?

Foreløbig er én elefant blevet ladt lidt tilbage. Den sov for længe.
Elefanternes endelige destination er ukendt.