På trods af egne advarsler om, at kunstig intelligens (AI) kan ødelægge verden, går Tesla-milliardæren Elon Musk nu ind i ræset om, hvem der skal udvikle de kunstige hjerner, der vil dominere fremtiden.

Udviklingen er overraskende, da Elon Musk selv var en af underskriverne på et åbent brev, der for få uger siden advarede om, at kunstig intelligens er uhyre farligt for menneskeheden.

»Der er nu et ræs, som er helt ude af kontrol. Det handler om at udvikle og igangsætte stadig mere kraftfulde digitale hjerner, som ingen – end ikke deres skabere – kan forstå, forudsige eller med sikkerhed kontrollere,« står der i det åbne brev, som 1.800 tech-ledere og videnskabsmænd har underskrevet. Blandt dem er Elon Musk og medopfinderen af Apple, Steve Wozniak.

Elon Musk har efter sigende nu investeret et meget stort beløb i at udvikle »En app til alting«, som en kilde tæt på projektet beskriver det for Financial Times. Musk skulle være i færd med at købe et stort antal af de såkaldte CPU-chips, der er byggestenene i kunstig intelligens.

Allerede nu bruges intelligente robotter til en række formål, blandt andet at samle biler. I fremtiden bliver disse robotter både klogere og allestedsværværende.
Allerede nu bruges intelligente robotter til en række formål, blandt andet at samle biler. I fremtiden bliver disse robotter både klogere og allestedsværværende. Foto: Patrick Pleul
Vis mere

Musk melder sig dermed ind i vor tids vigtigste og farligste kapløb. Indtil nu er det firmaerne OpenAI og Deepmind, der fører an i feltet om fremtidens selvtænkende robotter. Musk var selv medstifter af OpenAI, men han ragede uklar med de andre i projektet.

Ingen, der har prøvet den stadig spæde start på kunstig intelligens, kan være i tvivl om, at verden står over for en eksplosiv udvikling. Eksperter vurderer, at de selvtænkende computere på sigt vil kunne gøre mindst 300 millioner job overflødige på verdensplan. Men der er formodentlig endnu mere på spil.

Hver tredje forsker mener, at kunstig intelligens (AI) vil kunne forårsage en global katastrofe på »atomniveau«. Det er konklusionen på en nylig udgivet undersøgelse foretaget af Stanford University.

Elon Musk har advaret om konsekvenserne af ukontrolleret at udvikle IA. Nu går han tilsyneladende ind i kampen alligevel.
Elon Musk har advaret om konsekvenserne af ukontrolleret at udvikle IA. Nu går han tilsyneladende ind i kampen alligevel. Foto: POOL
Vis mere

De AI-chatbotter, der eksisterer nu, er blot en forsmag på en udvikling, hvor kunstig intelligens i stigende grad forventes at kunne agere helt selvstændigt og uden menneskelig indblanding.

Den næste udviklingsfase kaldes for AGI (Artificial General Intelligence). Det er det stade, som Musk og de andre videnskabsmænd advarer mod, fordi det er uvist, hvordan disse superhjerner vil forholde sig til menneskeheden, og om de måske vil modarbejde os, ja, ligefrem søge at ødelægge os.

»Det her er efter min mening den største trussel mod menneskeheden i dette århundrede. Hvis en superintelligent maskine beslutter sig for at gøre det af med os, så vil den kunne gøre det rimelig effektivt,« siger Shane Legg, chefforsker for DeepMind, til Financial Times.

OpenAI er en af de to store spillere på kunstig intelligens lige nu. Konkurrenten hedder DeepMind.
OpenAI er en af de to store spillere på kunstig intelligens lige nu. Konkurrenten hedder DeepMind. Foto: LIONEL BONAVENTURE
Vis mere

Disse nye superhjerner, der vil have en kapacitet, der langt overstiger den nuværende kunstige intelligens, vil på mange måder være selvkørende. De beskrives også som Gud-lignende.

En omdebatteret problemstilling er, om den kunstige intelligens vil søge at narre os for at nå sine mål. I et nyligt forsøg blev en AI-chatbot bedt om at forsøge at overbevise et sikkerhedssystem om, at den ikke var en robot. For at løse problemet henvendte chatbotten sig til en menneskelig ansat og bad vedkommende om at hjælpe sig med at klare sikkerhedsprotokollen. Undskyldningen, den brugte, var, at den er svagtseende.

Der er ifølge stort set alle involverede i udviklingen af fremtidens kunstige hjerner al mulig grund til at frygte, at de kan blive umulige at styre. Til gengæld tyder meget på, at vi allerede har overskredet et point-of-no-return.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, skriver om kapløbet om at udvikle kunstig intelligens.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, skriver om kapløbet om at udvikle kunstig intelligens.
Vis mere

Der er dog også en grund til, at der investeres så mange milliarder i kunstig intelligens netop nu. Mulighederne er nærmest uanede, og IA ventes at komme til at spille en afgørende rolle i alt fra at kunne kurere alvorlige sygdomme til at sikre de teknologiske landvinder, der måske er vores bedste bud på at bekæmpe den globale opvarmning.

Det er derfor, at Elon Musk nu igen kaster sig ind i AI. Fremtiden tilhører utvivlsomt de selvtænkende robotter. I hvilket omfang, der er plads til os, diskuteres lige nu heftigt blandt de selvsamme investorer, der smider penge i udviklingen.

»I det værst tænkelige scenario – og det er vigtigt, at vi overvejer dette – så kan dette medføre, at lyset bliver slukket for os alle sammen,« siger Sam Altman, administrerende direktør for OpenAI, der altså nu skal til at konkurrere med Elon Musk om fremtidens selvtænkende robotter.