»Det vil føre til Europas endeligt.«

Han anslås at være verdens rigeste. Med stor afstand. Nu ser han ud til at vende sit blik mod Europa – og han er tilsyneladende ikke tilfreds.

Der er tale om Elon Musk.

Manden bag Tesla, SpaceX og det sociale medie X – og manden, der er rykket tættere og tættere på den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, som han offentligt har støttet.

Donald Trump og Elon Musk ses her under et arrangement i Mar-a-Lago den 14. november.
Donald Trump og Elon Musk ses her under et arrangement i Mar-a-Lago den 14. november. Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Den seneste tid er Elon Musk – som er udpeget som leder af et kommende ministerium for effektivisering i Trumps administration – dog også begyndt at se væk fra USA og i stedet mod Europa.

Lørdag skrev han på X to opslag om netop det.

I det første lød det:

»Fra MAGA til MEGA: Make Europe Great Again!,« som er et tvist på det slogan, som Donald Trump især er kendt for at benytte sig af: 'Make America Great Again'.

Elon Musk er kommet nær den kommende amerikanske præsident det seneste års tid.
Elon Musk er kommet nær den kommende amerikanske præsident det seneste års tid. Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

I et andet opslag lød det senere på dagen:

»Så mange mennesker i Europa mangler håb for fremtiden eller tror, at Europa er 'dårligt' på en eller anden måde,« mens han tilføjede:

»Gennemgribende pessimisme. Det vil føre til Europas endeligt. Derfor skal det ændres.«

Han skrev dog ikke noget nærmere om, hvorfor han mener lige netop det – eller hvordan det ifølge ham skal ændres.

Elon Musk er udpeget af Trump til at stå i spidsen for en enhed, som skal effektivisere den amerikanske regering.
Elon Musk er udpeget af Trump til at stå i spidsen for en enhed, som skal effektivisere den amerikanske regering. Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

Over de seneste uger har Elon Musk flere gange kommenteret både tysk og britisk politik.

Blandt andet har han erklæret det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD) for at være det eneste parti, der »kan redde Tyskland«.

Det har fået den tyske regering til at anklage ham for valgindblanding.

I sidste uge foretog han selv et interview med AfD-leder Alice Weidel, som blev sendt på det X.

Elon Musk vil være til stede under Donald Trumps indsættelse mandag.
Elon Musk vil være til stede under Donald Trumps indsættelse mandag. Brandon Bell/Reuters/Ritzau Scanpix

Derudover har han udtalt hård kritik af den tyske kansler Olaf Scholz, ligesom han har kritiseret Storbritanniens premierminister Keir Starmer i forbindelse med en skandale om historisk sexmisbrug af børn i dele af England.

I den forbindelse har Elon Musk kaldt Starmer for 'medskyldig i voldtægten af Storbritannien'.

Den kontroversielle rigmand har desuden råbt på løsladelse af den fængslede britiske nationalist Tommy Robinson.

I sidste uge talte B.T. med professor ved CBS Poul Fritz Kjær om Elon Musks stigende interesse i europæisk politik – og hvad Elon Musk mon håber at opnå.

»Elon Musk lavede et gamble med sin støtte til Donald Trump, som virkede, og nu har han enorm magt i USA. Og nu ser det ud til, han forsøger det samme med Europa,« forklarede eksperten i europæisk politik.

Elon Musk vil være til stede under indsættelsen af Donald Trump mandag den 20. januar. Vi følger indsættelsen her på bt.dk.