De diskuterede rigsretssag imod Donald Trump, sygesikring og en truende krig i Mellemøsten.

Men efter den seneste demokratiske præsidentkandidat-debat i staten Iowa talte de amerikanske medier kun om én ting: Håndtrykket, der aldrig blev til noget.

Efter en heftig debat, hvor alle seks kandidater fik fyret op under deres respektive sager, stak den 78-årige senator fra Vermont Bernie Sanders næven frem for at give hånden til sin værdige modkandidat og tidligere ven Elizabeth Warren.

Men Bernie Sanders' hånd fik lov til at svæve frit i luften.

Ydmyget på direkte tv. Bernie Sanders forsøgte at give hånd til Elizabeth Warren. Hun ignorerede sin gamle ven.
Ydmyget på direkte tv. Bernie Sanders forsøgte at give hånd til Elizabeth Warren. Hun ignorerede sin gamle ven. Foto: Shannon Stapleton - Reuters
Vis mere

Selvom Elizabeth Warren på samme scene netop havde givet hånd til både Joe Biden og Pete Buttigieg, blev Bernie Sanders' udstrakte hånd ignoreret af den 70-årige senator fra Massachusetts.

Og i et splitsekund var ydmygelsen total.

Sanders, der i hælene på Joe Biden stadig ligger på andenpladsen i samtlige amerikanske meningsmålinger, var tydeligt overrasket. Men efter mere end 50 år i amerikanske politik er Sanders professionel. Og han fortsatte sin snak med Elizabeth Warren efter tv-transmitteringen - håndtryk eller ej.

Det manglende håndtryk bliver af amerikanske eksperter set som kulminationen af Elizabeth Warrens og Bernie Sanders' seneste sammenstød.

Under et vælgermøde i Milwaukee, Wisconsin (natten til onsdag) forsvarede Donald Trump sin demokratiske modstander Bernie Sanders. 'Det lyder ikke som noget, Bernie Sanders ville sige,« sagde Trump.
Under et vælgermøde i Milwaukee, Wisconsin (natten til onsdag) forsvarede Donald Trump sin demokratiske modstander Bernie Sanders. 'Det lyder ikke som noget, Bernie Sanders ville sige,« sagde Trump. Foto: KEVIN LAMARQUE - Reuters
Vis mere

Således afslørede mediet Politico i mandags, at Bernie Sanders under en privat samtale med Warren havde sagt, at en kvinde stadig ikke kan vinde et amerikansk præsidentvalg.

Historien har placeret Bernie Sanders i en større mediestorm.

Elizabeth Warren bekræftede under debatten natten til onsdag dansk tid, at udtalelsen ganske rigtigt havde fundet sted.

Og selvom Bernie Sanders pure nægter, at han skulle have sagt den slags, har uenigheden slået revner i Sanders' og Warrens lange venskab, der går årtier tilbage.

Fra venstre er det Elizabeth Warren, Joe Biden og Bernie Sanders. TV-debat natten til onsdag.
Fra venstre er det Elizabeth Warren, Joe Biden og Bernie Sanders. TV-debat natten til onsdag. Foto: Shannon Stapleton - Reuters
Vis mere

I den seneste meningsmåling foretaget af CNN har den forhenværende vicepræsident Joe Biden stadig bedst chance for at slå Donald Trump ved præsidentvalget i november. Bernie Sanders og Elizabeth Warren ligger henholdsvis på anden- og tredjepladsen.