Forholdet mellem Europa og USA er et historisk ringe sted.

Donald Trump er voldsomt utilfreds med sine allierede over Atlanten. 

Og i dele af Europa-Parlamentet afventer man spændt fremtiden med den amerikanske præsident. Og der er en helt konkret frygt, fortæller en dansk politiker.

»Forholdet til USA er noget anspændt.«

Sådan lyder det fra Konservatives EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen i forbindelse med en pressebriefing med danske EU-folkevalgte 8. maj.

Årsagen til det historisk ringe forhold skal hovedsageligt findes i den amerikanske præsidents vrede og frustration over Europa.

I en national sikkerhedsstrategi fra sidste år kunne man blandt andet læse, at man fra den amerikanske regerings side anser Europa for at være en civilisation på vej mod afvikling.

Og længe har Donald Trump været frustreret over de europæiske landes manglende vilje til at betale deres del af udgifterne til Nato-samarbejdet.

Frustrationen går også den anden vej over Atlanten.

Og derfor ser man fra flere sider i Europa-Parlamentet frem mod efterårets midtvejsvalg i USA, hvor det er en mulighed, at Donald Trump og Republikanerne kan miste flertallet i Repræsentanternes Hus, og – hvis det går rigtig skidt for præsidentens parti – måske også i Senatet.

»Som det ser ud nu, så gør midtvejsvalget det noget sværere for Trump, hvis han mister magten i et eller begge kamre i Kongressen,« siger Niels Flemming Hansen og uddyber:

Hvis Donald Trump og hans republikanske parti taber begge kamre i den amerikanske kongres til efterårets midtvejsvalg, så bliver det markant sværere for præsidenten at få sin politik gennemført.
Hvis Donald Trump og hans republikanske parti taber begge kamre i den amerikanske kongres til efterårets midtvejsvalg, så bliver det markant sværere for præsidenten at få sin politik gennemført. Evan Vucci/Reuters/Ritzau Scanpix

»Og så kan man håbe på, at der kommer en ordentlig modkandidat til Trump i 2028.«

Endnu er der lang tid til det næste præsidentvalg i USA, som Niels Flemming Hansen refererer til.

Og det står ikke klart, hvem den demokratiske kandidat vil være. Det begynder vi muligvis at få en idé om, når vi kommer på den anden side af midtvejsvalget.

Fra republikansk side står det dog klart, at Donald Trump ikke kan blive genvalgt. Præsidenten har – når hans tid i Det Hvide Hus er ovre – siddet i to perioder.

Den amerikanske forfatning siger dermed, at han ikke kan blive valgt for en tredje gang.

Men, der bliver spekuleret i, om den amerikanske præsident kan finde på at begå en finte, som gør, at han alligevel kan blive ved magten.

Den finte vil være, at eksempelvis vicepræsident J.D. Vance stiller op som præsident med Donald Trump som sin mulige vicepræsidentkandidat.

Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.
Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skulle J.D. Vance vinde og siden finde på at trække som præsident, så ville det være hans vicepræsident – i det her eksempel Donald Trump – som kunne sætte sig i Det Ovale Kontor igen og for tredje gang.

Det er i hvert fald noget, der bliver talt om i Europa-Parlamentet, fortalte Niels Flemming Hansen på pressebriefingen:

»Den store frygt i Bruxelles er, at J.D. Vance bliver præsident og Trump bliver vicepræsident. Det er det, rygterne løber om i øjeblikket,« siger han.

Hvad der kommer til at ske, står endnu ikke klart. 

Heller ikke til det kommende midtvejsvalg, hvor Trump vil gøre alt, hvad han kan for at beholde magten hos sig selv og sit parti.

Lige nu er der eksempelvis fuld gang i at omtegne valgdistrikter i en række republikanske delstater i USA, så republikanerne formentlig kan sikre sig flere folkevalgte i Kongressen.

Og det holder man et vågent øje med i Europa, fortæller Niels Flemming Hansen.

»Det er nu Trump er allermest farlig, når det kommer til midtvejsvalget. For han higer efter sejre. Og der vil han have en.«