En voldsom – og ganske forfærdelig – hændelse har fundet sted i Odisha-staten i det østlige Indien.
Her har en vild elefant angrebet en 70-årig kvinde, som var ved at hente vand ved en brønd i landsbyen Raipal.
Det skriver flere medier, herunder The Independent.
Kvinden blev bragt direkte på hospitalet efter hændelsen, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun døde af sine kvæstelser.
Ifølge mediet var elefanten formentlig kommet på afveje, eftersom myndighederne mener, den kom fra Dalma-reservatet, som er næsten 200 kilometer væk fra gerningsstedet.
Men det stoppede dog ikke elefanten fra igen at kigge forbi til kvindens begravelse, som fandt sted kort tid efter hændelsen i landsbyen.
Under begravelsesceremonien, mens familien var i færd med at udføre deres ritualer, dukkede den samme elefant op, hvor den løftede kvindens lig og trampede på det – igen.
Det skete, mens familiens stod og så på, og først efter elefanten igen var gået, kunne de sørgende familiemedlemmer genoptage begravelsen.
Det er ifølge mediet uklart, om elefanten har skadet andre tilstedeværende.
