En katastrofe fandt tirsdag sted i Libanons hovedstad, Beirut. En rolig sommerdag blev på et splitsekund forvandlet til et helvede på jord.
Det kan trods de skræmmende billeder af sårede og sammenfaldne huse være svært at begribe omfanget af eksplosionen.
Men hvad hvis man forestiller sig eksplosionen i et dansk perspektiv. En lignende katastrofe i eksempelvis Aarhus og København?
Det er to store havnebyer, som ifølge sprængstofekspert og forsker ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet Peter Hald er sammenlignelige med Beirut.
Med udgangspunkt i Københavns Nordhavn ville eksplosionen på sekunder kunne forvandle færgeterminalen, 10 gader med lejligheder og dele af Langelinie til ruiner.
»Det, der er i direkte kontakt med sprængningen, bliver knust til pulver,« siger Peter Hald.
»Inden for et par hundrede meter bliver det meste slået i stykker.«
Trykket ville være potentielt dræbende i det tætbefolkede Østerbro-område. Det samme vil det være i Aarhus omkring Dokk1, domkirken og Aarhus Hovedbanegård.
»Overtrykket vil kunne rive personer i småstykker. På længere afstand vil det føles som et slag mod hele kroppen, man kan blive kastet rundt, og man vil formodentligt få sprængt trommehinderne,« forklarer sprængstofeksperten.
I Beirut estimeres de fleste ødelæggelser til at brede sig i en 3,2 kilometers radius fra eksplosionen, som formodes at komme fra 2.700 ton ammoniumnitrat.
Få kilometer fra epicentret vil overtrykket føles, som om en stor mand holder om din brystkasse og giver dig et hårdt klem.
I lang tid efter vil man mærke hylen i ørene, huse vil være trykket skæve og døre blæst af hængslerne.
I København ville det betyde skader på alt fra Slotsholmen til Rådhuspladsen og Rigshospitalet.
I Aarhus vil det være tilfældet på universitetet, ved Vestre Kirkegård og helt ud til Mindeparken.
I Libanon er over 5.000 mennesker såret, hvilket blandt andet skyldes, at mange bliver væltet omkuld af det enorme tryk flere kilometer fra eksplosionen.
En helt anden fare opstår, når tusinder af glasfacader går i tusindvis af stykker.
»Når vinduerne på højhuse splintrer, falder glasskår som knive ned på gaden,« siger Peter Hald.
I op mod 10 kilometer fra eksplosionen i Beiruts havn oplevede libaneserne eksplosionens voldsomme kraft.
»Man vil kunne høre et højt brag og mærke jorden ryste under fødderne.«
Det er en radius, som fra København vil nå helt ud til Rødovre, Lyngby-Tårbæk og Københavns Lufthavn.
I Aarhus ville det være fra Mårslet til udkanten af Brabrand Sø og forbi Lystrup.
Hvorfor lå det i havnen i seks år?
Alt tyder på, at de mange ton eksplosiv gødning har været opbevaret i havnen i Beirut siden 2014, hvor det blev konfiskeret fra et russisk fragtskib.
Regeringsledelsen har lovet den vrede befolkning en grundig efterforskning og hårde straffe til de skyldige bag det, som Peter Hald kalder en 'klassisk katastrofe'.
For hvordan blev de 2.700 ton ammoniumnitrat opbevaret i lagerbygningen i havnen? Og hvordan kunne det farlige materiale ligge der i seks år?
New York Times har afdækket, at toldmyndighederne mindst seks gange har skrevet til landets domstole for vejledning i, hvordan det store lager af kemikalier bedst kan fjernes.
Det blev fra havnen foreslået, at man kunne eksportere det eller give det til det libanesiske militær.
Toldmyndighederne fik dog angiveligt aldrig svar på deres henvendelser. Få år senere blev det værst tænkelige scenarie virkelighed.
»Det er en rigtig møgsituation, som de har stået med. Det har været svært og dyrt at løse problemet, så det nemmeste har været at ignorere det,« siger sprængstofekspert Peter Hald.
»Nu er problemet bogstaveligt talt eksploderet mellem hænderne på dem.«
2.700 ton ammoniumnitrat er ikke materiale, som man bare flytter ud af byen i en håndfuld lastbiler. For hvor skulle det så opbevares?
Kørte man det ud i ørkenen, ville det kræve et nyt lagerrum og sikkerhedsforanstaltninger, da det sprængfarlige stof ikke skal falde i de forkerte hænder.
Det er heller ikke tilladt at sælge ammoniumnitrat på det frie marked i mange lande, fordi det kan bruges til bomber, hvilket har indskrænket mange af handlemulighederne.
Tilbage i Libanon har eksplosionen dræbt 135 mennesker, såret over 5.000 og gjort flere hundrede tusinde hjemløse i hovedstaden.
Mens støvet lægger sig i Beirut, vokser vreden blandt libaneserne, der retter deres frustration mod landets leder, som mange mener er ansvarlig for katastrofen.
