En sprængladning blev detoneret ved en antiislamisk demonstration nær New York Citys borgmester Zohran Mamdanis hjem lørdag. 

Nu reagerer borgmesteren på eksplosionen.

Det skriver People.

To mistænkte er i politiets varetægt i forbindelse med antændelsen af sprængladningen ved en antiislamisk demonstration organiseret af Jake Lang, en højreorienteret influencer.

Mamdani, der er muslim, kommenterer den »foruroligende« hændelse, der fandt sted uden for Gracie Mansion – den officielle borgmesterbolig i New York City, hvor han bor sammen med sin kone Rama Duwaji – i en erklæring, der blev delt på hans sociale medier.

Han siger blandt andet:

»Lørdag organiserede Jake Lang en protest uden for Gracie Mansion, der var baseret på bigotteri og racisme. Et sådant had har ingen plads i New York City. Det er en fornærmelse mod vores bys værdier og den enhed, der definerer, hvem vi er.«

»Vold ved en demonstration er aldrig acceptabelt. Forsøget på at bruge et eksplosivt apparat og skade andre er ikke kun kriminelt, det er forkasteligt og det modsatte af, hvem vi er.«

Borgmesteren og konen var ikke hjemme i forbindelse med urolighederne.