En kvinde fra staten Louisiana i USA ser umiddelbart ud til at være den første, som er død efter en overdosis af marihuana. Men visse medicinske eksperter udtrykker tvivl ved rigtigheden af dødsårsagen.

Hun var 39 år gammel og blev fundet sammensunket og død i en stol i hjemmet i februar.

Det skriver New York Post.

Men en obduktion konkluderede, at hendes organer var sunde, at hun ingen sygdom havde, og at der ikke var nogen forhøjede spor af alkohol eller andre former for narkotika i hendes krop.

Men der var høje niveauer af THC, det aktive stof i marihuana.

»Det så ud til, at det var det høje niveau af THC, der fik hende til at dø. For obduktionen viste ikke andre årsager,« sagde Chisty Montegut til avisen New Orleans Advocate.

Hun hævder, at THC-stoffet får brugerne til at ændre deres opfattelse, når de indtager marihuana, og at det kan medføre hjertebanken, stor frygt og endelig også hjertesvigt.

Kvindens kæreste fortæller efterforskerne, at hun brugte en e-cigaret med cannabisolie.

Niveauet af THC i hendes blod var 15 gange højere end forventet, og det fik lægen, der obducerede hende, til at vælge en overdosis af THC som dødsårsag.

»Hvis marihuana skal vise sig positivt i en toksikologisk test, så skal niveauet være større end 0,5,« siger Montegut til New Orleans Advocate.

Hendes niveau var 8,4 nanogram pr. milliliter blod.

»Jeg tror, at denne kvinde må have taget cannabisolien og dermed fået det høje niveau i sit system. Det har fået hende til at holde op med at trække vejret,« fortsatte han.

Ifølge det amerikanske institut for narkotikamisbrug har der hidtil ikke være registreret nogen dødsfald som resultatet af en marihuana-overdosis.

Og mange eksperter er da også tvivlsomme.

De kalder det 'ekstremt usandsynligt'.

»Det er ikke et særligt højt nummer,« siger Bernard Le Foll, misbrugsprofessor ved universitetet i Toronto, om mængden af THC i kvindens blod.