Eksperter reagerer på rygtestorm om russisk nedtur: Er det nu, Putin er farligst?

De dårlige nyheder hober sig for tiden op for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Og netop derfor er han muligvis allermest farlig, når det kommer til NATO og resten af Europa.

Sådan lyder en vedholdende teori blandt en række prominente krigsbloggere de seneste uger.

Men er der noget om, at Putin kan blive så presset over krigen i Ukraine, at han kan finde på at angribe andetsteds for at aflede opmærksomheden?

B.T. har spurgt to førende danske eksperter.

Ingen af dem tør afvise et sådan scenario.

»Jeg kan godt følge tankegangen med, at Putin mener, det går så skidt i Ukraine, at han bliver nødt til at finde noget andet at distrahere med,« siger studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen til B.T.

Det er ubetinget, at det ikke går i Ukraine, som den russiske præsident ønsker.

Da den fulde invasion af Ukraine blev indledt i februar 2022, var forventningen i Kreml, at man ville være færdig på få dage eller uger.

Nu er krigen gået ind i sit femte år, og Rusland har netop haft sine to dårligste måneder langs fronten siden 2023.

I både februar og marts formåede Ukraine at generobre mere territorium, end Rusland kunne tage. Og den planlagte forårsoffensiv fra russisk side ligner i skrivende stund en gigantisk fuser.

Samtidig har Ukraines eksplosive formåen, når det kommer til ubemandede systemer som robotter og droner, gjort op for det, nationen mangler i form af mandskab.

Det har betydet, at det ukrainske forsvar er blevet ekstra gode til at dræbe russiske soldater. Faktisk i så stort et omfang de seneste måneder, at man i Rusland ikke længere kan følge med, når de skal erstatte de døde og sårede soldater.

Yderligere er der en stigende frustration i den russiske befolkning over høje fødevarepriser, benzinmangel, nedlukning af internet og en række andre ting.

Alt sammen gør, at den mangeårige russiske præsident bliver mere og mere presset.

Og, lyder analysen online, bliver han mere og mere farlig, når det kommer til et muligt angreb på Europa og NATO.

»Det kan godt være, at Putin er ved at være et sted, hvor han kunne finde på at optrappe i eksempelvis Baltikum eller Polen. De er pressede i Rusland, og så kan tanken blive 'hvad hvis vi forsøger at skrue op for hybridkrigen',« siger Flemming Splidsboel, Ruslandekspert ved DIIS, til B.T.

»Det er så her, det for alvor kan blive farligt. For Rusland og Putin kan blive fristede til at gå længere end hybrid. Og så kan et angreb på eksempelvis Baltikum komme på tale,« uddyber han.

I den mulige fristelse skal man også tælle det faktum, at NATO – på grund af Donald Trumps mange angreb på forsvarsalliancens medlemslande – står et sted, hvor man reelt ikke ved, om musketereden vil blive overholdt.

»NATO er et meget ringere sted på grund af Trump. Og så kan Putin hurtigt komme til at træffe en dårlig beslutning,« siger Flemming Splidsboel.

»En dårlig beslutning på baggrund af en anden dårligt beslutning, som var at gå ind i Ukraine,« forklarer han.

Claus Mathiesen anser ikke et angreb på NATO eller et andet europæisk land for realistisk.

»Jeg er ikke stor tilhænger af afledningsteorier. Samtidig har Rusland ikke kapacitet til at indlede et større angreb på grund af, det går skidt i Ukraine,« siger han.

Men, som Flemming Splidsboel, mener han bestemt ikke, at en optrapning af Ruslands hybridkrig mod NATO og Europa kan udelukkes.

»Det kan være, at Rusland skruer op for hybridkrigen, men jeg tror ikke på et egentligt angreb,« siger Claus Mathiesen og kommer så med et lille 'men':

»Man skal aldrig sige aldrig. Men jeg anser det for lident sandsynligt.«