Det giver god mening at kigge uden for Norges grænser efter gerningsmændene bag kidnapningen af milliardærhustruen Anne-Elisabeth Hagen.

Det vurderer danske eksperter, der arbejder med personsikkerhed, over for B.T.

For det er ikke uden fortilfælde, hvis det viser sig at være udenlandske kriminelle, der står bag bortførelsen, hvilket også har fået norsk politi til at jagte de ansvarlige internationalt.

Det fortæller tidligere PET-chef og nuværende direktør i Certa Intelligence & Security Jakob Scharf.

Jakob Scharf er tidligere chef i PET og nuværende direktør i Certa Intelligence & Security.
Jakob Scharf er tidligere chef i PET og nuværende direktør i Certa Intelligence & Security. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Det ville slet ikke være nyt, hvis udenlandske kriminelle står bag. Det kan meget vel være rigtigt, for det er set før.«

»Men i de her sager er der tidligere eksempler på, at det både kan være enkeltpersoner og kriminelle organisationer, der står bag, så det er svært at konkludere noget på den baggrund.«

Christian Spohr, administrerende direktør i sikkerhedsfirmaet Eagle Shark, har rådgivet i flere kidnapningssager uden for Europa.

Han laver blandt andet sikkerhedsvurderinger for danskere, hvor der tages stilling til, om vedkommende selv eller nærtstående pårørende er i risiko for kidnapning.

Den norske milliardær og investor Tom Hagen har manglet sin hustru, Anne-Elisabeth Falkevik Hagen, siden hun blev kidnappet i oktober.
Den norske milliardær og investor Tom Hagen har manglet sin hustru, Anne-Elisabeth Falkevik Hagen, siden hun blev kidnappet i oktober. Foto: NTB SCANPIX
Vis mere

Ifølge ham peger pilen mod øst i jagten på gerningsmændene.

»Det er utrolig svært at spå om, hvem der står bag, men mit bud er, at der er tale om organiserede kriminelle fra Østeuropa eller Rusland - måske med forbindelser til Sydeuropa - fordi det er relativt let at køre ud af Skandinavien til Østeuropa nord om Den Botniske Bugt,« siger han og fortsætter:

»Og de organiserede kriminelle i dette område har netværket og ekspertisen i forhold til 'human traffic'.«

Christian Spohr kalder det bemærkelsesværdigt, at der ikke har været nogen livstegn fra Anne-Elisabeth Hagen, siden hun forsvandt 31. oktober.

Anne-Elisabeth Hagen er gift med den norske milliardær Tom Hagen.
Anne-Elisabeth Hagen er gift med den norske milliardær Tom Hagen. Foto: Privat / NTB scanpix
Vis mere

»Det manglende 'proof of life' kan indikere, at myndighederne ikke har kunnet skaffe det, men det kan også indikere, at der er tale om kriminelle, som kender til risikoen, når de kommunikerer.«

»For hver gang de svarer myndigheder, efterlader de oplysninger og spor, som myndighederne kan undersøge,« siger han.

Ifølge Jakob Scharf er velhavende familier blevet mere sårbare over for truslen om kidnapning.

»Truslen er ikke ny, og der er også tidligere set mange eksempler på sager af denne art, men der er kommet flere sårbarheder til. Det handler om, at velhavende familier bliver eksponeret på en anden måde end tidligere,« siger han og fortsætter:

Politiinspektør Tommy Brøske afholder pressemøde, hvor han efterlyser vidner og viser tre overvågningsvideoer fra området. Den forsvundne kvinde, Anne-Elisabeth Falkevik Hagen på 68 år, er gift med en af Norges rigeste mænd, forretningsmanden Tom Hagen, og der er fremsat et krav om løsepenge for at få hende tilbage i sikkerhed.
Politiinspektør Tommy Brøske afholder pressemøde, hvor han efterlyser vidner og viser tre overvågningsvideoer fra området. Den forsvundne kvinde, Anne-Elisabeth Falkevik Hagen på 68 år, er gift med en af Norges rigeste mænd, forretningsmanden Tom Hagen, og der er fremsat et krav om løsepenge for at få hende tilbage i sikkerhed. Foto: Jens Astrup
Vis mere

»Der er en stigende interesse i offentligheden for de pågældende personer og deres familier, og der er langt flere oplysninger om dem, som er tilgængelige i åbne kilder via internettet.«

»Det er blevet langt lettere at identificere familiemedlemmer, børn og boliger, og via internettet er det let at få adgang til oplysninger om, hvordan en bestemt bolig ser ud, og hvilke adgangsveje der er til boligen,« siger han.

Kidnapninger er dog ifølge Christian Spohr noget, kun de færreste bør bekymre sig om.

»Når vi taler om kidnapningssager i den skala som i Norge, så er der en meget lille gruppe personer i Danmark, som bør tage deres forholdsregler i forhold til deres og familiens personsikkerhed,« siger han.