'Tiden er måske ikke længere på Ruslands side'.

Sådan lyder den opsigtsvækkende udmelding om krigen mellem Rusland og Ukraine fra flere førende eksperter.

Den ene af dem hedder Nigel Gould-Davies og er analytiker og senior fellow ved International Institute for Strategic Studies.

Han har skrevet en analyse, hvor netop krigen i Ukraine er omdrejningspunktet. Specifikt det faktum, at krigen er gået ind i en ny fase.

For længe har Ukraine været i store problemer.

Det var i stigende grad svært at matche den mængde mandskab, Rusland kan stille med. Langsomt vandt russiske tropper frem på slagmarken og samtidig tog de økonomiske kvaler grundet krigen hårdere og hårdere på Ukraine.

Overmagten var ved at vinde, mens støtten fra USA og resten af Vesten langsomt, men sikkert smuldrede.

Derfor kom det også som en gigantisk overraskelse, da den amerikanske præsident, Donald Trump, for få uger siden kunne melde ud, at han faktisk anser det for muligt for Ukraine at vinde krigen.

Og ikke nok med det. Han anser det også for muligt, at Ukraine kan genvinde tabt territorium.

Selvom Trumps udmelding kom bag på mange, så er der efterhånden flere ting, der taler i Ukraines favør, slår Nigel Gould-Davies fast i en analyse af situationen netop nu.

Tiden arbejder måske ikke længere for Vladimir Putin i spørgsmålet om Ukraine, mener eksperter.
Tiden arbejder måske ikke længere for Vladimir Putin i spørgsmålet om Ukraine, mener eksperter. Mikhail Metzel/AFP/Ritzau Scanpix

Her sætter han en række punkter op, som har ændret ligningen.

Den første omhandler netop Donald Trump.

I begyndelsen af den nyslåede præsidents anden tur i Det Hvide Hus pegede meget på, at Trumps kurs over for Rusland ville blive markant mildere.

Og da den russiske præsident, Vladimir Putin, i sommer var på besøg i Alaska, var frygten fra Ukraine og dets allierede enorm.

Vladimir Putin og Donald Trump ved deres topmøde i Alaska tidligere på året.
Vladimir Putin og Donald Trump ved deres topmøde i Alaska tidligere på året. Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Men siden viste det sig, at Alaska-turen ikke udmøntede sig i det helt store – for nogle af parterne. 

Det næste punkt handler om, at Europa – og ikke mindst Nato – for alvor har meldt sig ind i kampen.

Landende i Nato-alliancen tilkendegav tidligere, at man er parat til at opjustere bidraget til forsvarsalliancen fra to til fem procent.

Dermed udgør Nato en noget mere formidabel modstander for Rusland. Og samtidig er EU fortsat med at lægge nye pakker af sanktioner på Rusland og Vladimir Putin.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sammen med Donald Trump i Det Hvide Hus. De to var instrumentale i at få landendes bidrag op på fem procent af BNP.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, sammen med Donald Trump i Det Hvide Hus. De to var instrumentale i at få landendes bidrag op på fem procent af BNP. Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Til det skal lægges, at EU ser ud til at nærme sig, at give indefrosne russiske midler i stor stil til Ukraine.

Nok en faktor lyder, at Rusland på hjemmefronten i stigende grad kæmper. Alt handler om krigen økonomisk. Den enkelte russer kæmper med konsekvenserne, lyder analysen.

»Der er en voksende uro og bekymring – ja, sågar planer om at flygte ud af landet, hvis alt skulle bryde sammen,« skriver Nigel Gould-Davies.

Den analyse er blevet delt af den kendte forsvarsanalytiker Rob Lee på X.

Hvis den ukrainske præsident Zelenskyj læser med i de nye analyser, må det give et bredt smil om munden.
Hvis den ukrainske præsident Zelenskyj læser med i de nye analyser, må det give et bredt smil om munden. Stringer/EPA/Ritzau Scanpix

Her erklærer han sig enig og skriver blandt andet:

»Jeg tror, at Rusland nærmer sig et brydningspunkt i de kommende måneder, når det handler om, hvor vidt de vil fortsætte krigen,« skriver han.

Men, slår han fast, det kan komme med en pris for de lande, der støtter Ukraine.

»Hvis Moskva beslutter at fortsætte krigen langt ind i 2026, vil det være et tegn på, at landet er villigt til at acceptere stigende risici for varige skader til gengæld for tvivlsomme strategiske gevinster.«

»Med en sådan cost-benefit-analyse bør vi ikke blive overraskede over at se yderligere risikable og aggressive handlinger fra Rusland, der skal afskrække eller tvinge andre til at mindske støtten til Ukraine,« skriver Rob Lee.