USA og Israels krig mod Iran sender chokbølger gennem verden, og især oliepriserne og verdensøkonomien påvirkes.
Priserne på olie er steget med over 40 procent, siden krigen startede, og det falder på et tørt sted for Ruslands præsident.
Putin får nemlig akkurat det, Moskva akut trænger til: flere penge, mindre pres fra Vesten og færre våben til Ukraine.
Det oplyser en række førende ruslandseksperter til norske VG.
Ifølge Julie Helseth Udal, forsker ved forsvarets forskningsinstitut, er hele den iranske blokade af Hormuzstrædet god for Putin.
Rusland bruger enorme summer penge på krigen i Ukraine, og statsbudgettet er under pres.
Alene i årets to første måneder faldt Ruslands energiindtægter med 50 procent sammenlignet med sidste år.
Men nu kan de få et tiltrængt skud penge i statskassen.
En undersøgelse i Financial Times viser nemlig, at Rusland tjener omkring 150 millioner dollar ekstra om dagen, efter oliepriserne er steget.
»Underskuddet i januar og februar var på niveau med det, der var planlagt underskud for hele 2026. Så det så ret dårligt ud. Og det handler først og fremmest om lavere petroleumindtægter, end de har budgetteret med,« siger Udal.
Hun lægger imidlertid vægt på, at den russiske økonomi stadig er hårdt presset, grundet høj inflation og høj arbejdsløshed.
Foreløbig er der tale om en kortvarig gevinst, medmindre konflikten fortsætter, og oliepriserne bliver ved med at stige, mener Udal.
En helt anden og central konsekvens af krigen i Mellemøsten er, at Ukraine bliver yderligere svækket.
Det mener Julie Wilhelmsen, forsker og leder for Østeuropaafdelingen på Norges institut for internationale studier.
»USA anvender nu forsvarssystemer og præcisionsvåben, som ellers kunne have styrket Ukraines forsvar, samtidig med at Trump – presset af det kaos, han har trukket USA ud i med krigen mod Iran – bliver stadig mere utålmodig over for Zelenskyj,« siger Wilhelmsen.
Ligeledes har Trump også lempet på sanktioner mod russisk olie, der allerede er lastet på skibe, og andre sanktioner, der skulle forhindre, at for eksempel Indien køber russisk olie.
Både i Kina og Indien er importen af russisk olie øget med henholdsvis 22 og 50 procent, siden USA og Israel indledte angreb mod Iran.
Og især dét kan have stor betydning.
Opblødning af sanktioner er måske den mest alvorlige effekt denne krig kan få, mener Rusland-forsker, Julie Helseth Udal.
Det er samtidig usikkert, om den europæiske enighed om at undgå køb af russisk energi kan blive udsat for endnu større pres i fremtiden.