Iran kan have begået krigsforbrydelser ved deres brug af klyngebomber mod civile mål i Israel. Sådan lyder vurderingen fra to amerikanske militære eksperter, der giver deres vurdering af angrebene til B.T.

Det israelske militær oplyser til B.T., at omkring 50% af de iranske missiler, der blev affyret mod Israel, er klyngebomber.

I denne uge blev to civile israelere dræbt i et klyngebombeangreb i byen Yehud i det centrale Israel, som ligger ved siden af Israels internationale lufthavn og omkring fire til fem kilometer fra den tilsyneladende nærmeste IDF-base.

Wes J. Bryant, pensioneret oversergent og tidligere taktisk luft kontrollør for specialoperationer i den amerikanske luftvåbens eliteenhed, fortæller til B.T. at klyngebomber ikke nødvendigvis er i modstrid med international lov, og at hverken USA, Iran eller Israel har underskrevet konventionen om klyngeammunition fra 2008.

Men alle tre parter er medunderskrivere af Genève-konventionerne, hvor netop spørgsmålet om angreb mod civile er et centralt punkt.

Bryant vurderer, at det er »meget usandsynligt« at Iran er gået efter IDF basen tæt på byen Yehud, men at de har ramt forbi, da iranske langdistancemissiler »alle har en form for styring, og deres fejlmargin ligger fra få meter til under én kilometer.«

»Så en afvigelse på fem kilometer er meget usandsynlig,« siger Bryant, der også tidligere har været seniorrådgiver i Pentagon, hvor han ledede en afdeling for vurdering af civile tab.

Angrebet er nærmere et udtryk for hensynsløshed eller en »intention om at ramme civile,« tilføjer han.

Jonathan W. Hackett, pensioneret soldat i det amerikanske marinekorps, er enig i Bryants vurdering og fortæller til B.T., at det er op til Iran at forklare, hvorfor klyngebomber blev brugt mod Israel for at retfærdiggøre angrebene, der dræbte civile.

Hackett refererer til krigens love, hvor principperne om proportionalitet og militær nødvendighed blandt andet skal indgå i en vurdering af et angreb, der kan koste civile livet.

Men eftersom at Israel ikke har brugt klyngebomber mod Iran, eller gået efter civile mål, der ikke har haft en tilknytning til regimet, så gælder proportionalitetsprincippet ikke i dette tilfælde. Iran har med andre ord ikke bare svaret igen på lignende angreb fra Israel.

»Klyngebomber er desuden primært designet til brug mod mål på landjorden, som f.eks. tropper, kampvogne og andre landstyrker. Ingen af disse styrker opererer i eller nær Iran i øjeblikket, så kravet om militær nødvendighed er heller ikke opfyldt, da de ikke har udgjort en umiddelbar trussel mod Iran,« tilføjer han.

Eftersom Iran endnu ikke har givet en forklaring på deres brug af klyngebomber, der har ramt civile områder i Israel, kan Hackett kun vurdere lovligheden af angrebet ved at se nærmere på det vi ved.

»Iran ramte et civilt område fem kilometer fra en base på en måde, der hverken var præcis, proportional eller militært nødvendig. Uden yderligere forklaring eller beviser har Iran derfor sandsynligvis overtrådt den internationale humanitære folkeret,« konkluderer han.