Krigen i Ukraine har varet i mere end tre og et halvt år. Begge parter er ved at være slidte. Ressourcerne er ved at være opbrugte.

Derfor har den russiske præsident Putin søgt hjælp hos blandt andet Nordkorea, Iran og senest Kina. Men det sidste skal han passe på med, mener ekspert.

Det kan nemlig komme til at skade Rusland gevaldigt, lyder advarslen.

»Rusland har problemer. Det er på vej nedad for dem i øjeblikket. Derfor modtager de meget hjælp fra både Nordkorea og Kina,« siger den tidligere australske general Mick Ryan, de følger krigen i Ukraine tæt, i et interview med B.T.

Han har set en tendens over de seneste måneder, hvor Rusland og præsident, Vladimir Putin, i stigende grad har fået assistance i sin krigsindsats fra Kina og landets præsident, Xi Jinping.

Det er ikke i form af konkrete våben eller soldater, som det har været tilfældet med Nordkorea.

Ruslands præsident, Vladimir Putin (tv), Kinas præsident, Xi Jinping (midt) og Nordkoreas præsident, Kim Jong-un, ved en militærparade i Beijing tidligere på året. Både Xi og Kim støtter Ruslands kom mod Ukraine.
Ruslands præsident, Vladimir Putin (tv), Kinas præsident, Xi Jinping (midt) og Nordkoreas præsident, Kim Jong-un, ved en militærparade i Beijing tidligere på året. Både Xi og Kim støtter Ruslands kom mod Ukraine. Jade Gao/AFP/Ritzau Scanpix

I stedet er det med mindre og skjulte bidrag som eksempelvis komponenter til droner til den russiske krigsindsats mod nabolandet.

»Jeg har stadig ikke set rapporter om, at Kina decideret skal give våben til Rusland. Men der er tale om komponenter til den russiske krigsmaskine, som de sender til Rusland,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til B.T.

For ham at se, så er den russisk-kinesiske alliance i forbindelse med krigen i Ukraine fortsat i det små.

Der er med andre ord stadig mulighed for at skrue op, hvis Kina finder det i sin interesse, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

»Der er stadig ekstra gear, som Kina ikke har benyttet sig af endnu. Det kan være at sende våben eller soldater, som Nordkorea har gjort,« siger eksperten.

Der kan dog være en helt åbenlys grund til, at det endnu ikke er sket.

For selvom Rusland stadig er langt fra at opnå sine militære mål i Ukraine og sanktionerne fra Vesten i stigende grad rammer, og det derfor ville være oplagt at bede om hjælp hos mægtige Kina, så er Putin påpasselig, mener Mick Ryan.

»Putin bliver mere og mere afhængig af Kina. Men det ønsker han ikke. Alligevel kan han blive nødt til det,« siger den tidligere australske general.

Samarbejdet mellem Rusland og Kina er stigende, når det kommer til krigen i Ukraine. Men Putin ønsker ikke at blive for afhængig af Kina, mener ekspert.
Samarbejdet mellem Rusland og Kina er stigende, når det kommer til krigen i Ukraine. Men Putin ønsker ikke at blive for afhængig af Kina, mener ekspert. Sergei Bobylyov/AFP/Ritzau Scanpix

Han peger på flere faktorer, som Putin ikke ønsker skal gå Kinas vej. 

Eksempelvis magtbalancen mellem Kina og Rusland, der potentielt kan forskyde sig i Kinas retning, hvis Putin bliver afhængig af Xi Jinping til sin krig i Ukraine.

Det samme gør sig gældende økonomisk.

I det hele taget er frygten, at Kina for alvor vil blive storebror over for Rusland, hvis man gør sig selv afhængig af assistance.

Om Rusland og Putin endegyldigt er på vej i armene på Kina, mens Ukraine får støtte af sine allierede i Europa, det vil de kommende måneder og år formentlig give et mere klart svar på.

Og sker det, så skal man være klar fra Vestens side, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Man skal tænke Kina ind i den trussel, der er fra Rusland,« siger eksperten og uddyber:

»Vi er der ikke endnu, men de kan skrue op, hvis de vil,« siger han.