Eksperter vurderer, at det var en "perfekt storm af flere faktorer", der var bag det omfattende strømnedbrud på Den Iberiske Halvø i 2025. 

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nedbruddet i april sidste år var det værste nedbrud, der nogensinde har ramt Spanien og Portugal.

Nedbruddet varede i adskillige timer, og tusindvis af mennesker strandede i tog og i elevatorer på tværs af Den Iberiske Halvø.

Efterforskningen af årsagerne har efterfølgende trukket ud. En spansk undersøgelse viste i juni, at der ikke var beviser for, at et cyberangreb var årsagen.