Eksperter er enige: USA stod bag bombeangreb på skole
Efter angrebet på skolen kunne myndighederne konstatere, at 120 elever var blevet dræbt.

Efter angrebet på skolen kunne myndighederne konstatere, at 120 elever var blevet dræbt.

73 drenge og 47 piger blev dræbt i et skoleangreb på krigens første dag, mener Iran, som også beskylder USA for at stå bag.
Efterfølgende var Donald Trump ude og afvise, at det skulle have været dem, der stod bag angrebet.
»Det er frygteligt, hvad der skete, men der fløj missiler rundt over det hele, og nogen sagde, at det var vores missil. Tja, måske var det ikke vores missil.«
»Jeg har ikke set noget, der får mig til at tro, at det var det,« sagde Trump til journalister i Det Hvide Hus.
Sky News mener dog at vide, at det er USA, der står bag det forfærdelige angreb på skolen.
Mediet har snakket med syv eksperter, der alle peger på, at det var USA, der stod bag det voldsomme angreb.
USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde kort efter angrebet, at USA aldrig med vilje ville målrette et angreb mod en skole.
Den amerikanske avis New York Times henviser til angrebet mod skolen som den hændelse med det højeste antal af civile dødsfald, siden angrebene mod Iran begyndte.
Krigen mellem USA og Iran er brudt ud igen, efter at der har været en kortvarig våbenhvile.