Først fulgte Ukraine Donald Trumps linje og holdt igen med angrebene på russiske olieraffinaderier.

Men ifølge Kyiv fortsatte Rusland med at bombe ukrainske energimål.

Og så slog Volodymyr Zelenskyj tilbage.

Netop den rækkefølge er afgørende, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier,

»Det vil være svært for Trump for alvor at begynde at sanktionere Ukraine nu, så jeg synes, at Zelenskyj har spillet det meget fint,« siger han til DR.

Balladen tog for alvor fart, da Trump lancerede en dieselaftale med Rusland og samtidig pressede Ukraine til at holde igen med angrebene på russiske olieraffinaderier.

Samtidig lød det fra Donald Trump, at det var på høje tid, at Ukraine fik en ny præsident.

Men nu kan Ukraine pege på, at landet fulgte Trumps linje, mens Rusland ikke gjorde det samme.

Dermed bliver det sværere for Trump at lægge ansvaret for sammenbruddet på Ukraine, vurderer Peter Viggo Jakobsen overfor DR.

Samtidig er de russiske olieraffinaderier ifølge lektoren blandt de mest effektive mål, Ukraine kan ramme.

Angrebene kan nemlig både skade Rusland økonomisk og gøre det sværere at få brændstof frem til fronten.

Kreml forsøger imidlertid at vende fortællingen.

Efter nattens påståede ukrainske droneangreb på et olieraffinaderi i Rjazan-regionen hævder Kreml, at Ukraine trodser USAs fredsbestræbelser.

Samtidig har Zelenskyj i 'Piers Morgan Uncensored' erkendt, at han føler sig »forrådt« af Trump efter USAs aftale med Rusland. Læs mere om det HER.