Vladimir Putin skulle trods sin alder på 72 år stadig være frisk og frejdig.
Alligevel har Dagbladet bedt den britiske Rusland-ekspert og forfatter Mark Galeotti pege på, hvem der kan komme til at overtage efter den russiske præsident.
Galeotti opridser indledningsvist et paradoks, der går på, at en efterfølger nærmest virker utænkelig, men stadig er en konstant tanke i det russiske regeringssystem.
Teknisk set er det dog ligetil, hvem der overtager posten, hvis Putin pludselig skulle stille træskoene.
Her vil landets premierminister, Mikhail Misjustin, formelt overtage rollen, inden der ifølge loven skal udskrives nyt valg inden for en relativt kort periode.
Trods sin formelle førsteplads i arvefølgen tvivler Galeotti på, at Misjustin har en vision om at overtage rollen som chef.
I stedet skal man kigge mod Putins inderkreds, hvis man skal finde et mere realistisk bud på en langsigtet efterfølger, forklarer Galeotti.
Han mener, at centrale figurer med stor magt i de russiske sikkerhedstjenester kunne være gode bud.
Mange eksperter og analytikere har peget på Putins tætte rådgiver 73-årige Nikolaj Patrusjev, der anses for at have den bedste adgang til præsidenten – hvilket har givet ham tilnavnet 'Putins højre hånd'.
Men den køber Mark Galeotti ikke.
Han tror nemlig ikke, at embedet vil bliver overtaget af en af Putins 70-årige venner, men at man vil lave et generationsskifte til en lidt yngre model i slut 50'erne eller start-60'erne.
Og her kunne Nikolaj Patrusjevs søn, Dmitrij, være et særdeles godt bud, vurderer Galeotti.
47-årige Dmitrij Patrusjev er lige nu viceminister for landbrug i den russiske regering og har de senere år haft adskillelige samtaler med Putin.
Mark Galeotti har aldrig mødt Dmitrij Patrusjev, men ifølge hans kilder er han en helt anden type end sin far.
Dmitrij beskrives som opportunistisk og ikke drevet af ideologi, men tilpasser sig det politiske klima.
Galeotti peger samtidig på et mønster blandt børnene i Putins inderkreds. De bliver sjældent sendt ind i politik, men placeres i erhvervslivet, hvor de kan sikre sig en komfortabel og magtfuld tilværelse uden for den politiske frontlinje.
Overtager den generation magten, vil fokus derfor være på at beskytte deres egen formue, hvilket kan betyde en åbning mod Vesten for at lette sanktionerne, siger Galeotti.