USAs præsident Donald Trump har i løbe af ugen endnu en gang truet med, at han vil hive USA ud af Nato, blandt andet fordi han er utilfreds med de andre Nato-landes modvilje mod at yde militær støtte til USA i krigen i Iran.
Dog kan Trump ikke bare melde USA ud af Nato uden opbakning i Kongressen.
Eller kan han?
Det mener Hilmar Mjelde, USA-ekspert og professor i statskundskab ved Høgskolen i Vestnorge, at han kan.
I et interview med det norske medie Dagbladet siger han, at der er et juridisk smuthul for Donald Trump, hvis han skulle ønske at gøre alvor af sine trusler om at trække USA ud af Nato.
»Jeg mener, at Trump har det juridiske grundlag, han har brug for, for at få USA ud af Nato på egen hånd,« siger han.
I 2023 vedtog Kongressen i USA en lov, der skal gøre det umuligt for en siddende præsindet at trække USA ud af Nato uden Senatets tilladelse.
Men allerede i 2020, da Trump var præsident første gang, og hvor han ligeledes truede med, at han ville trække USA ud af Nato, udsendte det amerikanske justitsministerium en erklæring, der støttede Trump, om at det er præsidenten og ikke Kongressen, der har myndighed til at trække USA ud af traktater.
Og det er denne konklusion, som Trump mener, er den rigtige.
En rapport fra Kongressen påpeger desuden, at der kan argumenteres for, at loven fra 2023 er forfatningsstridig, da den ligger i en juridisk gråzone mellem den lovgivende og den udøvende magt, fortæller Hilmar Mjelde til Dagbladet.
Det vil derfor være muligt for Donald Trump at afprøve det ved den amerikanske højesteret.
»Den lov er sandsynligvis forfatningsstridig. Højesteret ville næsten helt sikkert annullere den, hvis den kom til behandling der,« siger Hilmar Mjelde.