Bomberne falder stadig over Iran. Missiler og droner flyver den anden vej.
Og allerede halvanden uge efter krigens start begynder tvivlen at brede sig:
Bliver konflikten virkelig så kort, som Donald Trump har lovet?
Det skriver VG.
Mandag stod den amerikanske præsident ellers foran pressen og forsikrede, at sejren næsten er i hus.
»Jeg mener, at krigen stort set er fuldstændig afsluttet,« sagde Donald Trump på en pressekonference mandag.
Men det er langt fra virkeligheden. Tværtimod er Trump røget i den såkaldte »smart-bombefælde«:
Så klart lyder det fra krigsforsker Robert Pape fra University of Chicago, som har rådgivet amerikanske præsidenter og militære ledere i mere end to årtier og har forsket i luftkrig i over 30 år.
Begrebet dækker ifølge forskeren over en strategi, hvor præcisionsbombninger først giver militær succes, men senere skaber en langt mere kompliceret og langvarig konflikt.
Historisk har lande i mere end hundrede år forsøgt at tvinge fjendtlige regimer i knæ alene gennem luftangreb.
»Men det har aldrig – og jeg vælger mine ord nøje – aldrig fungeret,« siger han til mediet.
I stedet sker ofte det modsatte: Regimet overlever, reorganiserer sig – og konflikten eskalerer.
Det kan allerede være ved at ske i Iran, lyder advarslen.
Kort efter de første bombardementer, hvor USA og Israel dræbte Irans øverste leder ayatollah Ali Khamenei, begyndte de iranske gengældelsesangreb i blandt andet Israel, Oman, Jordan og flere steder i Mellemøsten.
Ifølge Pape forsøger Iran på den måde at sprede konflikten og øge presset på USA politisk.
Strategien kan være at trække krigen ud, så prisen i sidste ende betales hjemme i Washington.
Samtidig frygter eksperten en anden konsekvens af angrebene: At verden mister overblikket over Irans lagre af højt beriget uran.
Hvis materialet forsvinder ud i netværk eller militser, kan det skabe et nyt og langt farligere problem, lyder det ildevarslende fra eksperten.

