Over de seneste uger og måneder er der sket ting i de yderste hjørner af sociale medier, som har fået eksperter til at spærre øjnene op.
Det er ting, som giver en dansk ekspert mindelser om noget, vi har set før med Rusland. Som har ændret verden for altid.
Dengang Rusland sendte små grønne mænd ind over grænsen til det østlige Ukraine i 2014 og de facto erklærede selvstændighed til folkerepublikkerne Luhansk og Donetsk.
Det var indledningen på det, der siden udviklede sig til selve den fulde invasion af Ukraine i 2022.
Den situation, som nu udspiller sig online, har B.T. beskrevet i en tidligere artikel, og går kort fortalt ud på, at der bliver propaganderet for flere steder, at en del af Estland bør løsrives – for at beskytte de russisktalende i området.
Der er specifikt tale om byen Narva og de omkringliggende områder i det nordøstlige Estland, som grænser op til Rusland.
På sociale medier er der dukket flere mindre profiler og kanaler op på eksempelvis Telegram, hvor man kan se maskerede personer – ofte med våben – som advokerer for den nye folkerepublik.
Alt sammen giver ifølge Claus Mathisen, studielektor ved Forsvarsakademiet, mindelser om tidligere russiske handlinger – som løsrivelsen af Luhansk og Donetsk er beviset på.
Eller som Claus Mathiesen sagde:
»De her memes og opslag om Folkerepublikken Narva giver mindelser om det, der skete i 2014, hvor Luhansk og Donetsk løsrev sig fra Ukraine og blev folkerepublikker under påskud af at beskytte den russisktalende befolkning,« sagde den danske ekspert.
»Parallellen med en mulig folkerepublik i Narva i Estland giver mig bange anelser. Man skaber en konflikt for at beskytte den russisktalende befolkning,« uddybede Claus Mathiesen.
Han fortæller videre til B.T. om de mulige russiske motiver.
»Alle analyser siger, at Rusland selvfølgelig har en interesse i Baltikum. De har ikke tilstrækkelig god adgang til Østersøen fra Skt. Petersborg, hvor et smalt stræde, som Finland og Estland – to Nato-lande – kontrollerer og kan lukke ned.«
»Så har de Kaliningrad-enklaven. Men den er afskåret,« siger Claus Mathiesen.
Med andre ord, så er der mange åbenlyse årsager til, at Rusland kunne have en interesse i at støtte eksempelvis en udbryderrepublik i Estland.
Foruden det helt åbenlyse i at stække Nato kraftigt ved at underminere den østlige grænsen i forsvarsalliancen.
Claus Mathiesen fortæller videre, at han langt fra er den eneste, der ser potentielle problemer langs NATO’s østlige front, herunder Baltikum, i de kommende år.
»Bare se på Nato. De har også opgraderet på den front – ikke mindst med udvidelsen af med Finland,« siger Claus Mathiesen.
»Lige nu synes omstændighederne at være bedre for Rusland end tidligere. Så hold godt øje,« slår han fast.