»Vi har allerede haft det, og så gav vi det tilbage til Danmark for ikke så længe siden, efter vi besejrede tyskerne i anden verdenskrig. Vi gav det tilbage.«
Sådan lød USAs præsidents nyeste forklaring på, hvorfor USA bør eje Grønland onsdag eftermiddag.
Hermed viser Donald Trump, at han er begyndt at famle efter de gode argumenter for, hvorfor Grønland bør skifte hænder - mener forsker.
Det fortæller seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, til B.T. i kølvandet på den amerikanske præsidents tale ved World Economic Forum i den schweiziske by Davos.
»Spørgsmålet om Grønland er en historie, der udvikler sig i forhold til rationaleten bag. Det bliver jo mere og mere febrilsk, det der nu bliver fremført. Altså, at USA allerede har haft kontrol over Grønland,« siger Flemming Splidsboel til B.T.
Trumps argument bunder i, at USA reelt set besatte Grønland under anden verdenskrig for at forhindre tyske fødder på øen, men efterfølgende gav kontrollen tilbage til Danmark.
Tidligere har Donald Trump blandt andet argumenteret med, at USA formentlig ligesom Danmark var på Grønland med både for 300 år siden. En forklaring, der dog ikke har hold i virkeligheden, da USA ikke engang eksisterede på daværende tidspunkt.
Til gengæld sagde Donald Trump også, at han ikke vil bruge militær magt for at overtage Grønland, hvilket både er bemærkelsesværdigt og en lettelse siger Splidsboel.
»Jeg ved ikke, om vi kan stole på det, men det bør vi nok. Der er nok nogle, der i hvert fald sænker skuldrene en lille smule,« siger Splidsboel om meldingen.
For ham tyder det på, at nogle - enten internt i USA eller fra europæisk side - har fået slået fast for ham, at det vil have for store konsekvenser for ham, hvis USA besætter en Nato-allieret.
På trods af det fik Trump dog også sagt, at man kunne vælge at give USA Grønland, og så ville USA »værdsætte det,« eller man kunne afvise, og så ville USA »huske det«.
Og det er en klar trussel, mener Flemming Splidsboel.
»Det er trusler om straf. Han tænker stort set kun i straf, og hvad, straffen så kommer til at være, er uspecificeret, og det er klogt af Trump. Så kan vi gå og være nervøse for, hvad der venter os.«
»Men hvis ikke vi går med til det, så skal vi forvente, at der sker noget negativt,« siger seniorforskeren.
I forhold til forholdet USA og resten af Nato imellem, så er Flemming Splidsboel pessimistisk.
Efter Donald Trump fik sagt til mødet, at han ikke ved, om han kan regne 100 procent med Nato, så ser han en »kløft« mellem USA og Nato, som bliver »dybere,« siger han.
»Jeg plejer at sammenligne det med en julefrokost, hvor der ikke var nogen, der kom op at slås, og så siger man 'det gik fanme godt'. Det var lidt det samme her.«
»Vi står et ringe sted. Det må vi bare konstatere. Og det citat trækker jo bare i den retning. Kløften mellem os bliver bare dybere og dybere, dag for dag,« siger Flemming Splidsboel.
Du kan følge verdenssituationen i B.T.s liveblog lige HER.