12 nævninge har nu voteret i fire dage om en kendelse i sagen mod Lindsay Clancy.

Kvinden, der er tiltalt for at have kvalt sine tre børn med træningselastikker i januar 2023. 

Dommeren bad nævningene fortsætte deres votering, da de tirsdag fortalte, at de ikke kunne komme frem til en enstemmig afgørelse. 

Lindsay Clancy har erkendt at have begået drabene, så hvorfor er det så svært at nå til enighed?

B.T. har snakket med jurist og USA-ekspert Ruben Toft Sindahl, der er juridisk analytiker for mediet Kongressen.com. 

»Vi ved, at hun gjorde det. Sagen handler derfor om, hvad hun tænkte, og hvordan hun havde det på gerningstidspunktet. Der er ikke noget håndfast bevismateriale, så eksperter har skullet vurdere hendes mentale tilstand, og de er ikke kommet frem til samme konklusion,« forklarer Ruben Toft Sindahl.

Faktum er netop, at Lindsay Clancy har erkendt drabene, men ikke kender sig skyldig i overlagt mord, som anklagemyndigheden går efter. Det ville føre til en livstidsstraf uden prøveløsladelse. 

Derimod argumenterer hendes forsvarsadvokat for, at hun grundet en fødselspsykose og sin bipolare lidelse, bør frikendes for strafferetligt ansvar og i stedet skal indlægges på en psykiatrisk institution. 

Ruben Toft Sindahl, der både har studeret på University of Pittsburgh, fik sin advokatbestalling i Washington D.C. og i flere år arbejdede som advokat i USA, uddyber: 

»Hvis nævningene ikke kan blive enige, er man tilbage til start. Så skal man enten starte retssagen forfra, indgå en aftale om mindre straf eller forvaring eller droppe anklagerne.« 

Ifølge den juridiske analytiker kan det tage flere år, hvis det besluttes at retssagen skal gå om. 

Et screenshot af en besked, som Lindsay Clancy sendte til sin mor, få måneder inden drabet.  Foto: Greg Derr/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis nævningene finder, at Lindsay Clancy var sindssyg i gerningsøjeblikket, er det stadig hende, der har begået forbrydelsen, men i en sindstilstand, hvor hun ikke vidste, hvad hun gjorde. 

»I Massachusetts skal anklagemyndigheden både bevise, hvem der gjorde det, og om personen mentalt var i en tilstand, hvor de vidste, hvad de gjorde, før tiltalte kan straffes. Det er svært at bevise, når eksperterne er uenige, og det stiller hende bedre end i andre stater,« forklarer Ruben Toft Sindahl.

Der er også muligheden, at Lindsay Clancy dømmes for uagtsomt manddrab, som betyder, hun ikke havde planlagt drabene på forhånd. Det ville give hende en mildere straf. 

Adspurgt om, hvordan han tror, sagen ender, svarer Ruben Toft Sindahl:

»Det er utrolig svært at sige. Jeg tror ikke, hun bliver dømt for overlagt mord, men heller ikke, at hun går helt fri. Det handler også om, hvilken jury hun har, og hvad de tror på. Hvis de for eksempel selv har haft psykiske problemer, er det måske lettere at sætte sig i hendes situation, end hvis de ikke har. Lige nu tror jeg mest på en 'mistrial' (red. ugyldig retssag), hvor man måske vil prøve at nå frem til et kompromis.«

Nævningetinget består af ni kvinder og tre mænd. Det er dem, der ender med at bestemme, hvilken dom Lindsay Clancy får – hvis de kan komme til enighed. 

Læs mere om, hvordan retssagen mod Lindsay Clancy deler vandene her.