Donald Trump befinder sig på dybt vand - og det bliver endnu værre, lyder det fra en norsk ekspert.  

Ifølge Arne Dalhaug, der er tidligere generalløjtnant, er det ellers Donald Trumps mål at placere sig på den øverste hylde med de andre stormagters ledere som Kim Jong-un, Vladimir Putin og Xi Jinping -  men USA's leder er under pres.  

Det skriver norske Dagbladet.

Det skyldes især, at Trump har skubbet alliancer væk og ikke opbygget nye, peger han på.

Ser man for eksempel på forholdet til den russiske præsident Vladimir Putin, er Trump blev narret, siger den norske ekspert. 

Han peger på, at Trump først beskrev Putin som sin ven og derefter som en, han var skuffet over.

»Vi taler om en amerikansk præsident, som er venlig over for Rusland, men som bliver snydt af Vladimir Putin hver gang. Donald Trumps »doktrin«, hvor Trump antager, at der altid er en form for aftale, virker ikke,« siger Arne Dalhaug til Dagbladet. 

Samtidig har Trump indført sanktioner mod Rusland og pålagt toldsatser på lande som Indien, Kina og flere andre, der handler med Rusland.

Ifølge Arne Dalhaug er USA's præsident »skakmat«, fordi han afviser at danne og fastholde sine alliancer. 

»Han mangler i høj grad en tilgang til, hvordan de bedste banditter skal håndteres.« 

Eksperten peger på, at stormagter historisk set har styrket deres position gennem alliancer. Trump har ifølge ham vendt ryggen til dette klassiske magtredskab – og det kan skubbe USA i en mere isolationistisk retning.